Ærtesuppe

Til sommeren hører også lækre og lette supper - her får du en med ærter!

TID: 25 MIN. + køletid

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser:

350 g frosne ærter

2 spsk smør

1 bdt forårsløg

4 dl kyllingebouillon 

Salt, peber      

1½ dl skyr 

8-12 jomfruhummerhaler  

1½ dl nye grønne ærter  

Evt. kiks og ærtespirer

Fremgangsmåde:

Kom de frosne ærter i en gryde med smør og tø dem op ved lav varme.

Rens forårsløgene og skær dem i skiver. Kom dem i gryden og varm op i 3-4 min.

Tilsæt bouillon og lad det koge i ca. 10 min. 

Blend suppen med en stavblender. Juster evt. med mere vand eller bouillon.

Hæld suppen i en skål og sæt den på køl. 

Rør den kolde suppe med skyr og smag til med salt og peber.

Pil jomfruhummerhalerne og rist dem på en pande i smør i 1-2 min.

Server dem til suppen med friske ærter, evt. på en kiks med dutter af skyr og ærtespirer.    

11 opskrifter på lækre forretter