Rabarbersaft med mynte og lime

Hjemmelavet rabarbersaft smager skønt

Sød, lidt syrlig saft med frisk smag af både mynte og lime. Uhm... det er lækkert. TIP: Saftens holdbarhed er kort, fordi der ikke er tilsat konserveringsmidler. Opbevar evt. noget af saften i en flaske i køleskabet og frys resten ned.

TID: Ca. 10 min. + kogetid Ca. 1 liter saft

1 kg rensede rabarberstilke
1 liter vand
200 g rørsukker
1 vaniljestang
Saft af 1 lime
Lidt frisk mynte

[Overskrift]

[tekst]

1. Skær rabarberne i små stykker a ca. 2 cm.

2. Kom rabarber, vand og sukker i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom vaniljekorn og stang i gryden.

3. Kog rabarberne i ca. 15 min.

4. Hæld rabarberne i en sigte over en skål og lad dem dryppe af.

5. Smag saften til med lime og tilsæt mynte efter smag. Fortynd saften med vand efter smag.

Energi. 1 dl koncentreret raberbersaft: 110 kcal.
Fordelt på: protein 3%,
kulhydrat 95% fedt 2%