Gløgg: Mette Blomsterbergs opskrift på krydret gløgg

Mette Blomsterbergs opskrift på krydret gløgg

Mangler du lidt at lune dig på i den kolde juletid, så prøv denne krydrede og smagfulde gløgg

Hvert år til jul bliver gløgg serveret i store mængder til diverse julearrangementer. Gløgg passer godt sammen med lune æbleskiver, og til de lidt kølige juleaftener i december måned. Prøv denne krydrede og smagfulde gløgg af Mette Blomsterberg.   

Opskriften giver cirka 8 dl gløgg og det du skal bruge er:

1 flaske rødvin

Mandelsplitter

Rosiner

Gløggkoncentrat:

½ usprøjtet appelsin

2 hele kanelstænger

2 laurbærblade

2 stjerneanis

½ tsk hel, sort peber

½ spsk hel allehånde

½ spsk hele nelliker

½ tsk hel kardemomme

30 g brun farin

2½ dl vand

Skal du have lidt sødt og godt til din gløgg? Få opskrift på småkager der passer hertil. 

Sådan laver du den krydrede gløgg

Vask appelsinen og skær den i grove stykker. 

Kom stykkerne, alle krydderierne, farin og vand i en kasserolle. Bring det hele til kogepunktet og lad det småsimre i 10 min. under låg. Tag af varmen og lad det trække under låg i ca. 2 timer.

Sigt over i en ny gryde, tilsæt rødvinen og varm nænsomt gløggen op til 80 grader.

Kom mandler og rosiner i glas, hæld den rygende varme gløgg over og server straks, evt. med hjemmebagte brunkager til.

Hvordan dækker kendte danske kvinder op til jul? Få svaret her.