Pæretrifli a la tiramisu

En god tiramisu går man aldrig fejl af. Prøv denne kombination af lækker pæretrifli og tiramisu

TID: 15 min. + 5 min. til pyntning

4 past. æggeblommer
1 dl (90 g) sukker
1 tsk vaniljesukker
500 g mascarpone-ost
1 stor dåse syltede pærer
1 dl pæresaft
4 spsk Poire Williams brændevin
12-24 ladyfingers (tiramisu-
kager)
4 dl piskefløde
1½ spsk flormelis
50 g hvid chokolade

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en tyk masse.
Pisk mascarpone-osten blød og vend den forsigtigt i æggemassen.
Bland pæresaft og Poire Williams i en dyb tallerken og dyp kagerne hurtigt i blandingen én ad gangen. Læg halvdelen på bunden af en serveringsskål med lige kanter.
Skær pærerne i skiver og læg dem i lag med kager og mascarponecreme to gange. Slut af med pæreskiver. Pisk fløden stiv og stil den på køl sammen med tiramisu-triflien.
Lige før serveringen fordeles flødeskummet over tiramisu-triflien. Drys flormelis på toppen.
Lav med en kartoffelskræller flager af hvid chokolade og drys dem over desserten.