Opskrift på Mette Blomsterbergs hindbærsnitter

Hindbærsnitter smager fantastisk, og de er lette at lave. Her får du en opskrift fra Mette Blomsterberg på lækre hindbærsnitter, der smager fantatstisk og som passer perfekt på kagebordet

Torsdag d. 17. januar 2013 - af Mette blomsterberg, Fotos fra «Blomsterbergs lækkerier til hele familien« og »Blomsterbergs søde sager«, begge politikens forlag.

Opskrift på Mette Blomsterberg hindbærsnitter

Opskriften giver cirka 20 hindbærsnitter

Ingredienser

Dej til hindbærsnitter
½ vaniljestang, polynesisk
70 g flormelis
150 g stuetempereret smør
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand

LÆS MERE: Det er ikke kun opskriften på hindbærsnitter som Mette Blomsterberg deler ud af. Her får du hendes opskrift på cookies med smag af lime

Fyld
Ca. 200 g hindbærmarmelade

Pynt dine hindbærsnitter med glasur
Ca. 200 g flormelis
Lidt vand

Drys
Ca. 20 g usaltede pistaciekerner
Ca. 10 g frysetørrede hindbær

LÆS MERE: Server lækker varm kakao til dine nybagte hindbærsnitter. Få Mette Blomsterbergs opskrift på lækker cremet kakao lige her!

Sådan laver du Mette Blomsterberg hindbærsnitter

Dej til Mette Blomsterberg hindbærsnitter:

Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad.

Ælt det hjemmelavede vaniljesukker sammen med den resterende flormelis, smør, hvedemel og bagepulver.

Kom til sidst vandet i og ælt dejen smidig og glat. Stil dejen i køleskab i ½ time.

Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm tyk. Udstik cirkler af dejen, ca. 8 cm i diameter. Du skal bruge 2 dejcirkler pr. hindbærsnitte.

Læg de udstukne stykker dej på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8 min. ved 190 grader. De færdigbagte bunde til hinsbærsnitter må gerne virke lidt halvbagte.

Spred halvdelen af de bagte kagecirkler ud på bordet. De skal bruges som bunde til dine hindbærsnitter. Kom 1½ tsk hindbærmarmelade på hver bund. Saml dine hindbærsnitter ved at lægge en kagecirkel ovenpå.

Glasur og drys til hindbærsnitter:

Hak pistaciekernerne fint.

Bland flormelis og vand godt.

Smør glasuren på toppen af dine hindbærsnitter og drys dem straks med hakket pistacie og de frysetørrede hindbær.

Spis dine hjemmelavede hindbærsnitter i løbet af et par dage, og server dine hindbærsnitter sammen med en god kop kaffe eller din yndlingste.
 

Læs også:

SØNDAGs shop