Lækre gløgg-snegle

Gløgg-snegle

Disse uimodståelige gløgg-snegle smager skønt og krydret af jul - og dit hjem vil dufte ligeså, når bagningen går i gang.

Sådan bager du saftige gløgg-snegle:

Tid: 40 min. + trække- og bagetid, 12-16 stk.

Du skal bruge:

  • 1 stang kanel
  • 4-5 nelliker
  • 1 stk. tørret pomerans
  • 1 skive frisk ingefær
  • 5 kardemomme-kapsler
  • ½ dl kogende vand
  • 1½ dl rødvin
  • 75 g rosiner

LÆS OGSÅ: Vild med gløgg-snegle? Prøv også disse lækre snegle med chokolade og marcipan

  • 25 g gær
  • ¼ liter mælk
  • 1 tsk. salt
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 75 g smør
  • Ca. 450 g hvedemel

LÆS OGSÅ: Twister med marcipan og solbær

  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 50 g hakkede,
  • smuttede mandler
  • 1 sammenpisket
  • æg til pensling
  • Flormelis

Sådan bager du sneglene:

Kom krydderierne i en gaze- eller tepose. Læg den i en skål og hæld kogende vand over. Kom rødvin og rosiner ved og lad det trække natten over.

Rør gæren ud i lun mælk. Tilsæt salt, sukker og æg og rør det godt sammen. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i mælken.

Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen glat. Brug evt. en røremaskine. Lad dejen hvile tildækket i 45 min.

Kassér posen med krydderier og si krydderlagen fra rosinerne og gem den til senere.

Slå dejen ned og rul den ud til et rektangel ca. 30 x 40 cm. Rør en remonce sammen af smørret og sukkeret. Smør dejen med remoncen og drys med rosinerne og hakkede mandler.

LÆS OGSÅ: Pærecrumble med kanel og valnødder

Rul dejen sammen til en roulade og skær den ud til 12-16 snegle. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl med æg.

Varm ovnen op til 200°.

Lad sneglene hæve 30 min. til dobbelt størrelse og bag dem ca. 15 min. Kog krydderlagen ind til det halve og rør den sammen med flormelis til en glasur. Pynt de afkølede snegle med gløggglasur.