Hjemmelavet is: Hindbærsorbet

Hjemmelavet is: Hindbærsorbet i glas

Hjemmelavet is! Iskold forfriskning i et glas med sød hindbærsorbet. Se, det er smagen af sommer!

Hjemmelavet is: Hindbærsorbet

En sorbet er typisk baseret på vand, frugt, sukker og evt. vin og æggehvider, og derfor er fedtinholdet naturligt lavt.

(4 pers.)

Tid: 15 min. + afkøling 

+ indfrysning, ca. 2 timer 

 

Ingredienser

175 g sukker

¾ dl vand

350 g hindbær

 

Prøv også opskriften på hjemmelavet is med lakrids 

 

Fremgangsmåde

Bring sukker og vand i kog og kog til sukkeret er opløst. 

Tilsæt hindbær, blend og passér det gennem en sigte, så kernerne sis fra. Sæt til afkøling. 

Har du en ismaskine, så frys massen til sorbeten er fast og cremet. Sæt alternativt saften i fryseren og lad den fryse ind under jævnlig omrøring. 

Lav kugler af sorbeten og servér i glas. Pynt evt. med lidt friske bær.

 

Energi pr. portion: 233 kcal. Fordelt på: fedt 5 %, protein 2 %, kulhydrat 93 %