Græskarkage med kanel

Tryl græskarret om til en drøm af en kage - SØNDAG giver dig opskriften

Opskriften giver 12 STORE STK.

Ingredienser:

300 g renset græskar 

250 g smør

250 g rørsukker, lys eller mørk

4 æg

250 g mel

1 tsk bagepulver 

1 spsk kanel

Evt. 2 spsk flormelis

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 grader. 

Riv græskarkødet fint. 

Pisk blødt smør og sukker luftigt og pisk æggene i, et ad gangen. Rør græskar i dejen. 

Bland mel, bagepulver og kanel sammen og vend det i dejen. 

Hæld dejen i en smurt form, ca. 25 x 35 cm, og bag den i ca. 45 min.

Afkøl kagen på en rist og drys evt. lidt flormelis over.