Cremet bærsorbet

Franskmænd er gode til sorbet. Og for at gøre den endnu mere lækker – og god for fordøjelsen – hælder de ofte lidt frugtbrændevin over ved serveringen.

Mandag d. 18. april 2011 - af Louise Dandanell Ørsted, Foto: Bjørn Jakobsen



Is på fransk: Sød og cremet bærsorbet

TID: 20 MIN. + NEDKØLING OG FRYSNING





Franskmænd er gode til sorbet. Og for at gøre den endnu mere lækker - og god for fordøjelsen - hælder de ofte lidt frugtbrændevin over ved serveringen.

Den bliver bedst på ismaskine, men bruger du »skrabemetoden«, får du en vandis, en slags granité, som også smager fint.

Det skal du bruge:

1¼ dl vand
100 g sukker
250 g frosne blandede bær
1 dl vand
1½-2 past. æggehvider

Desuden:

Evt. frugtbrændevin



Sådan gør du:

Varm langsomt vand og sukker op i en gryde. Lad det koge et par min. Tag det af varmen og afkøl.

Kog bær og 1 dl vand op og lad det simre et par min., inden det presses gennem en sigte. Kassér kernerne og afkøl saften.

Bland sukkerlage og bærsaft, hæld det i en ismaskine og kør.

Pisk æggehviderne stive og kom dem i ismaskinen, der skal køre, til isen er frosset. Har du ingen ismaskine, skal du røre i sorbeten hver halve time.

Servér evt. isen med en sjat frugtbrændevin.










TAG TID PÅ ISEN MED EN FLOT RETRO-TIMER, OG SERVER ISEN I DISSE FINE SKÅLE FRA SOENDAGSHOPPEN

Dobbelt timer fra Bengt Ek Design
- flot retro-timer i klassisk 50'er design.
Porcelænsskåle fra Bloomingville
- flot mønstrede med farvet kant