Brownie med chokolade, malt og mandel

brownie chokolade kage

Er du også vild med chokolade, så vil du elske denne tætte brownie, hvor den mørke chokolade får et ekstra boost af den mørke maltsirup. Husk, at du også kan fryse kagen - så skal du bare huske først at pynte den lige inden servering.

Opskriften giver ca. 20 stk.

Det skal du bruge:

250 g smør

250 g mørk chokolade

2 spsk. kakao

200 g mørk muscovadosukker

100 g maltsirup, f.eks. fra Skærtoft Mølle i supermarkeder

4 æg str. m/l

175 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

200 g lys chokolade

100 g mandler

25 g kakaonibs, små, sprøde, soltørrede stykker kakaobønner, kan undlades eller erstattes af lidt hakket mørk chokolade

Pynt:

Evt. smeltet lys eller mørk chokolade

Prøv også at bage din brownie som muffins - få opskriften her

Sådan gør du:

Smelt smør, hakket chokolade og kakao forsigtig og for svag varme i en gryde.

Pisk sukker, sirup og æg luftige og skummende.

Sigt hvedemel og bage-pulver i dejen og rør det sammen med chokoladesmørret.

Vend grofthakket lys chokolade samt ristede grofthakkede mandler i dejen og hæld den straks i en lille smurt bradepande, ca. 18 x 25 cm.

Drys med kakaonibs og bag kagen 25 min. ved 180°. Afkøl, skær kagen i pæne stykker og servér evt. med smeltet chokolade. 

25 opskrifter med chokolade