Amerikanske pandekager med bær

Amerikanske pandekager med bær

Bag amerikanske pandekager til din næste brunch og servér søde bær og godt med sirup til.

4 pers.
Tid: 30 min.

50 g smør
2½ dl yoghurt naturel
2 æg
2 dl mandelmel
1 dl hvedemel
1 spsk. sukker
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. ægte vaniljepulver
Revet skal af 1 økologisk appelsin
Olie
Ahornsirup
Friske bær

Sådan tilbereder du de amerikanske pandekager:

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt yoghurt og stil blandingen til side.
Slå æggene ud i en skål, pisk dem sammen og stil til side.
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt den revne appelsinskal.
Rør melblandingen sammen med æggene.
Tilsæt dernæst yoghurtblandingen og rør det hurtigt sammen til en samlet masse.
Opvarm en stege- eller blinispande, hæld olie på og læg små klatter af den tykke dej, 1-2 spsk. pr. pandekage. Steg 2-3 stykker ad gangen, hvis du ikke bruger en blinispande. Vend pandekagerne, når der kommer små bobler på den opadvendte side. Steg dem efterfølgende cirka 1 min. på den anden side.
Servér de nybagte amerikanske pandekager med ahornsirup og friske bær.

Amerikanske pandekager med blåbær

Amerikanske pandekager med vanilje og granatæblesirup