Ceviche med laks

Ceviche med laks med brød til

Ceviche er en ret, der stammer fra Sydamerika, hvor du tilbereder fisk med citrussaft. Saften nedbryder proteinerne i fisken, så den bliver "kogt" og fast i konsistensen.

Tid: 15 min. + 1 time i køleskab

500 g laksefilet, frossen og optøet
1 kg rejer, frosne og optøede, ikke for store
3 lime
3 citroner
2 fed hvidløg
1 lille løg
1 frisk chili
2 krukker friske koriander
1-2 tsk. salt
1 tsk. sukker
Olivenolie
Tilbehør: 10 skiver surdejsbrød

Sådan tilbereder du ceviche med laks:

Pil rejerne, hvis de har skal på, og hak dem groft. Skær laksen i tern på ca. 1 x 1 cm.
Pres saften fra lime og citroner og hæld i en skål.
Hak hvidløg, løg, chili (med kerner) og koriander fint. Bland det ned i citrussaften.
Læg fisken og rejerne ned i skålen. Smag til med salt og sukker og lad det stå i køleskab for at trække 1 time.
Sæt ovnen på 200°.
Læg brødskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og stænk olivenolie over. Rist brødet i ovnen, til brødet tager farve, ca. 10 min.
Smag igen cevichen til med salt. Servér med det grillede brød.

Prøv også denne ceviche med frisk tun