Speltboller med valnødder

Bjørn Jakobsen

Sunde boller - og så med valnødder i

Hævetid: 12 timer + 1 time

Bagning:  ca. 15 min.

Opskriften giver 10-12 stk.

Ingredienser:

12 g gær

2 tsk salt

1 spsk ahornsirup

175 g fuldkornsspeltmel

125 g hvedemel

70 g valnøddekerner

Ca. 300 g speltmel

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i 4 dl lunkent vand og tilsæt salt, sirup og fuldkornsspeltmel.

Lad dejen stå i 15 min.

Tilsæt hvedemel, hakkede valnøddekerner samt sigtet spelt lidt ad gangen.

Ælt dejen godt igennem, til den er let og smidig.

Læg den i en skål, dæk med husholdningsfilm og lad den stå 12 timer eller gerne natten over i køleskabet.

Del dejen i 10-12 lige store stykker og form til boller.

Læg dem på en bageplade og lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Spray eller pensl bollerne med vand og bag dem ved 225 grader i ca. 15 min., til de er gyldne og lyder hule, når du banker dem på undersiden.

Afkøl på rist, og nyd dem lune og friskbagte

I galleriet herunder kan du se opskrifter på 6 spændende brødvarianter

Brød - i 6 spændende varianter