Græskarbrød

Brug græskar i dit brød og giv brødet et vitamin boost. Samtidig giver græskar også en lækkert blød og velsmagende krumme.

Tid: 45 min. + Hævning: 2 X 45
min. + Bagetid: ca. 30 min.

Græskarbrød med ca. 12 tykke skiver

Det skal du bruge
½-1 græskar
25 g gær
2½ dl vand
½ dl olivenolie
1 tsk salt
25 g græskarkerner
150 g grahamsmel eller hvid hvede
425 g hvedemel

Græskar er ikke den eneste grøntsag, du kan bage med. Se her, og bliv inspireret til at bage mere brød med grøntsager

Sådan gør du
1. Bag græskaret ved 175 grader i ca. 30 min., til det er mørt. Skrab kødet ud og mos det godt - du skal bruge ca. 300 g.

2. Rør gæren ud i vand, tilsæt olivenolie, salt, græskarkerner og græskar. Kom grahamsmel samt hvedemel ved lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.

3. Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

4. Slå dejen ned og form den til et stort græskarbrød. Læg det på en bageplade med bagepapir, rids det og lad det hæve under et fugtigt viskestykke i 45 min.

5. Bag græskarbrødet i ca. 30 min. ved 180 grader - og nyd dit græskarbrød friskbagt og gerne lunt.

Er du træt af at ælte? Klik her og få opskriften på brød, der ikke skal æltes

Mangler du inspiration til forretten? Klik dig igennem galleriet her og få 14 opskrifter på lækre forretter:

11 opskrifter på lækre forretter