Fastelavnsboller med lækker mandelcreme

fastelavnsboller

Fastelavnsboller hører sig fastelavn til. Her får du Nanna Simonsens skønne opskrift på lækre fastelavnsboller, så du kan blive klar til fastelavn

Denne opskrift minder meget om de gammeldags fastelavnsboller med creme og glasur.

Men disse fastelavnsboller er fyldt med lækker mandelcreme, og i stedet får den traditionelle glasur pyntes de med flormelis.

Her får du en opskrift på virkelig lækre fastelavnsboller!

Opskrift på fastelavnsboller med mandelcreme

Portionen giver 18 fastelavnsboller

Det skal du bruge når du laver fastelavnsboller med mandelcreme

Ingredienser til dej:

165 gram koldt smør
265 gram hvedemel
20-25 gram gær
1,5 dl kærnemælk
1 lille tsk salt
2 spsk sukker
1 sammenpisket æg

Mangler du en opskrift på de helt klassiske gammeldags fastelavnsboller med creme og glasur? Den får du her!

Ingredienser til mandelcreme:

50 gram mandler
1 stort æg
3 spsk sukker
Et nip salt
En halv stang vanilie
1,5 spsk maizena
3 dl mælk
Pynt
Groft rørsukker
Flormelis

Sådan laver du fastelavnsboller med mandelcreme

Smuldr smørret med melet eller bland det hurtigt på røremaskine.

Rør gær, kærnemælk, salt og sukker sammen i en skål og hæld blandingen i mel-smør-smulderet. Tilsæt 2/3 af et sammenpisket æg (gem resten til pensling af fastelavnsbollerne).

Rør dejen grundigt og længe, til den er blank og kan lave seje, elastiske bånd.

Dæk skålen til og lad dejen hæve lunt et par timer eller til dobbelt størrelse.

Tilbered cremen imens: Smut mandlerne, tør dem og mal dem til mandelmel i foodprocessoren. Kom æg, sukker, salt samt vaniljekorn og maizena i foodprocessoren til mandelmelet, og kør det hele til en jævn masse.

Bring mælken i kog med den tomme vaniljestang. Lad det trække i ca. 10 min.

Fjern vaniljestangen, kog mælken op igen og hæld den i massen i foodprocessoren, mens den kører. Hæld det hele tilbage i gryden og kog cremen hurtigt igennem under omrøring. Lad cremen blive helt kold inden du begynder at forme fastelavnsbollerne.

Når dejen til dine fastelavnsboller er hævet til dobbelt størrelse, skrabes den forsigtigt ud på en melet bordplade, trilles til en pølse, der deles i 18 stykker - et stykke til hver fastelavnsbolle.

Tril hvert stykke til en bolle og tryk den ud til en cirkel, 4-5 mm tyk.

Læg en god skefuld creme på hver dejcirkel og luk den sammen om cremen som en lille pose.

Læg dine fastelavnsboller med lukningen nedad på bagepapir på en bageplade.

Lad dine fastelavnsboller efterhæve lunt under plastfilm eller evt. en opsprættet fryseplasticpose i 20-30 min.

Pensl de hævede fastelavnsboller med resten af ægget tilsat en sjat vand. Drys med lidt sukker og bag bollerne ved 210 grader i ca. 20 min.

Lad de nybagte fastelavnsboller køle af på bageristen og drys med lidt flormelis inden servering.
Så har du lækre nybagte fastelavnsboller og du er med garanti klar til fastelavn!

5 fantastiske fastelavnsboller

 

Fastelavnsboller kan laves i mange forskellige varianter og med masser af forskelligt fyld. 

Er du vild med fastelavnsboller med nougat, så prøv denne opskrift fra Ude og Hjemme