Appelsin-kokoskranse

Opskrift: Smukke og velsmagende kranse - prøv dem også som smagfuldt julepynt

Appelsin-kokoskranse (ca. 25 stk.)

Ingredienser
Revet skal fra 1 øko-appelsin
75 g kokosmel
225 g hvedemel
125 g sukker
½ tsk bagepulver
150 g smør
1 æg str. S/M
1 spsk appelsinsaft

Pynt:
Flormelis

LÆS MERE: SØNDAG har samlet julens bedste hjemmebag, find alle opskrifterne her

Fremgangsmåde
Bland appelsinskal, kokosmel, mel og sukker. Tilsæt bagepulver og smuldr smørret i.

Saml dejen med æg og appelsinsaft og læg den i køleskabet, til den kan rulles ud.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og udstik runde kager. Lav et hul i midten med en lille rund udstikker.

Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem 10-12 min. ved 175 grader. Afkøl på rist og servér evt. med et let drys flormelis. Kagerne holder sig fint nogle dage i køleskabet.

LÆS MERE: Bliver mængden af kager for tunge i juletiden, kan du variere og balancere med lækre mættende salater. Se opskrifter her