Broccolisalat med bønner og bacon

Broccolisalat med bønner og bacon i hvid skål

En lækker, velsmagende broccolisalat, med bønner og sprødt bacon på toppen, skal nok vække glæde ved middagsbordet.

Broccolisalat med bønner og bacon

2 pers.

15 min. 

Ingredienser

150 g bacontern 

300 g broccoli

150 g grønne bønner

¾ dl mayonnaise

1 fed hvidløg

1 spsk. citronsaft

½ spsk. worcestershiresauce

3 spsk. revet parmesan

Salt og peber

Er du vild med broccolisalat, så prøv også denne skønne opskrift med laks og ærte-broccolisalat

Fremgangsmåde

Steg baconternene gyldne på en pande. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. 

Del broccolien i små buketter. Nip bønnerne, halvér dem og giv dem et opkog i en gryde med letsaltet vand. Hæld kogevandet over broccolien og lad det trække i 1 min. 

Rør mayonnaise med presset hvidløg, citronsaft, worcestershire og parmesan. Smag dressingen til med salt og peber og vend den med bacontern og grønt. Servér til f.eks. frikadeller eller bøffer.