Drømmer du om at få en makeover?

Som medlem af Mit SØNDAG kan du få en makeover med shoppingvejledning hos stylist Liselotte Thygesen. Glæd dig til dagen, hvor DU er i centrum – med nyt hår, makeup og masser af skræddersyede råd.

Som medlem af Mit SØNDAG kan du nu komme i kyndige hænder hos stylist Liselotte Thygesen, som du måske allerede kender fra SØNDAGs modeartikler og ”Forkæl dig selv”- arrangementer. Her har hun flere år i træk givet SØNDAGs læsere råd og vejledning om påklædning og personlig stil. På selve makeover-dagen vil en frisør klippe dit hår og give dig vejledning i, hvilken frisure der passer til dit ansigt. Du får lagt en flot makeup, som passer til dine ansigtstræk og farver, og så vil du blive iklædt nyt tøj og tilbehør, som passer til dig og din figur. Inden dagen får du et spørgeskema, du bedes udfylde, så Liselotte kan danne sig et indtryk af dig og dine ønsker.
 
– Jeg spørger ofte mine kunder: ”Hvordan ved du, at det, du har på, er det, der er bedst til dig, hvis du aldrig har prøvet andet?” Mange mennesker er tit fastlåste i deres stil og bange for at prøve noget nyt, siger Liselotte Thygesen, der også vejleder i at bruge tøjet på forskellig vis.
 

Shoppevejledning

– Jeg forklarer bl.a., hvordan kvinderne kan tone deres tøj op og ned. Hvis de bruger en bestemt kjole med sneakers, toner de den lidt ned, hvorimod et par stiletter gør den finere. Har de f.eks. en stor barm, viser jeg også, hvilke snit som passer hertil. Men det særlige ved denne her makeover er, at de også får shoppe-vejledning med i købet.
 
Shoppe-vejledningen består bl.a. af en snak om, hvordan du undgår impulskøb, og hvordan du kan sammensætte dit tøj. Vi kommer også ind på, hvad du gerne vil signalere, og hvilken stil du drømmer om at få. Liselotte Thygesen ejer firmaet Stylechange, er stylist, modeskribent og forfatter til bogen ”Styling & mersalg”. Derudover underviser hun, holder foredrag og rådgiver firmaer og private om stil og påklædning.
 

Du får:

• Spørgeskema og samtale
• Klipning og gode råd om dit ansigt og din frisure
• En flot makeup, der passer til dine ansigtstræk og farver
• Iklædt nyt tøj, der passer til din figur og afspejler dig
• Shopping-assistance med rådgivning og forslag til nye muligheder
• Et billede af det flotte resultat
 
SÆRPRIS TIL Mit SØNDAG-MEDLEMMER:
Makeover + ekstra shoppingvejledning:
3.995 kr. (ekskl. tøj) hos stylist Liselotte Thygesen fra firmaet Stylechange.dk.
DU SPARER 2.000 kr.
 

Bestilling:

Mail til [email protected] stylechange.dk eller ring på tlf. 50 45 02 10 og oplys den rabatkode, du modtager fra Mit SØNDAG.