Sådan laver du dine egne skønhedsprodukter

Lav ansigtsmasker, hårkure og skintonic med de ting, du i forvejen har i køkkenet. Få opskrifterne her

Citron, kiwi, agurk, banan, honning, mælk, yoghurt, æblejuice og øl. Hvis du har nogen af disse ting i køleskabet kan du sagtens lave hjemmelavede cremer og masker.

For krops- og ansigtspleje behøver nemlig ikke at være dyr. De fleste skønhedsguruer sværger til naturlige råvarer,så du kan sagtens blive sommerskøn i en fart uden at købe dig fattig i færdige skønhedsprodukter.

Få Andrea Elisabeth Rudolphs gode råd til, hvordan du bliver fri for unødig kemi i hverdagen

Her har vi samlet en stribe opskrifter på skønhed, som du selv kan kreere med de ting, du sikkert allerede har i køleskab og skuffer.

Skrubbemaske til normal/tør hud

Hæld rørsukker og havregryn i en skål. (halvt af hvert)

Bland med 1 spiseskefuld mandelolie. Evt. olivenolie i stedet, men det egner sig ikke til fedtet hud.

Fordel blandingen i ansigtet og panden - undgå huden omkring øjnene. Masser forsigtigt ansigtet i 1 minut og skyl af med lunkent vand.

Skrubbemaske til fedtet og uren hud

1 lille håndfuld bordsalt
2 spsk. citron

Bland salt og citron sammen med lidt vand, så konsistensen bliver grødagtig.

Grøden masseres forsigtig ind i huden i et minut. Saltkornene vil langsomt blive opløst. Skyl af med lunkent vand.

Fugtgivende ansigtsmaske til tør hud

1 avocado
½ banan
1 spsk lun honning

Avocado og banan er rige på fugtgivende, plejende olier. Honning både fugter og beroliger huden.

Mos avocado og banan sammen med honningen.

Lad ansigtsmasken sidde i kvarter og skyl af med lunkent vand.

Ole Henriksen deler ud af sine opskrifter på skønhedsprodukter. Find hans bedste opskrift på bodyscrub lige her

Rensende ansigtsmaske til fedtet og uren hud

1 moden tomat
1 spiskeskefuld citronsaft
1 spiseskefuld havregryn

Kom det hele i en blender. Blend indtil du har en jævn masse. Fordel masken i ansigtet, undgå øjenområdet.

Masken skylles af efter 15 minutter med varmt vand. Slut af med iskoldt vand for at lukke porerne.

Opstrammende ansigtsmaske til alle hudtyper

1-2 æggehvider

Hviderne virker opstrammende og udglattende. Slå hviderne sammen i en skål med let hånd.

Fordel massen i ansigtet.

Lad den sidde, indtil den er størknet helt. Husk også at give halsen og eventuelt kavalergangen.

Opstrammende skintonic

2 dl Rooibos urtete
2 dl kamillete
2 dl pebermyntete

Bland teerne sammen og hæld dem i en tætsluttende beholder.

Brug den i ansigtet morgen og aften. Opbevar den i køleskabet, så kan den holde 4-6 uger.

Skinnende hår

1 æggeblomme og en halv øl.

Slå æggeblommen ud i en skål. Undgå æggehviden, den gør håret stift.

Hæld en halv øl i. Pisk det godt sammen, så det skummer.

Put kuren i vådt hår. Lad den virke mindst to minutter, men gerne længere tid.

Flotte fødder

Fodbad:
2 tsk groft salt
2 tsk bagepulver

Bland groft salt og bagepulver og opløs det i en balje med lunkent vand.

Bagepulveret blødgører dine fødder og løsner døde hudceller. Sid med fødderne i vandet i 10 minutter.

Fodscrub

2 spsk fint salt

Tag fødderne op af vandet og massér med fint salt rundt på hælene.

Skyl fødderne, tør dem og smør dem ind i fed creme - eventuelt kan du bruge rester fra din hjemmelavede ansigtsmaske til tør hud.