Sådan får du frisk glød med

SØNDAGs redaktion anbefaler skønhedsprodukter til dig

Er din hud lidt grå og trist og mangler du glød? Så grib til et af de ældste skønhedstricks, der findes, og få din glød tilbage. Her får du fem tips til at få gløden tilbage igen!

Det er ikke kun her op mod sommersæsonen, men hele året rundt, du skal skrubbe og børste din hud! Tørbørstning er nok en af de ældste tricks, der findes, og så koster det jo ikke alverden at investere i en god børste eller hampehandske til kroppen. Foretrækker du at bruge et produkt, så findes der også et hav af lækre scrubs. De fås i alle prisklasser, men du kan også godt lave en scrub selv.
 

Få glød med salt og sukker

Foretrækker du at skrubbe med et produkt, kan du med fordel lave en god og billig scrub selv. Vælg en god olie, f.eks mandelolie, og tilsæt fint salt eller sukker, når ansigtet skal skrubbes.
Tør hud på kroppen kan godt tåle en lidt grovere skrub, f.eks. almindelig grov køkkensalt. Kaffegrums er også et godt gammel husmortrick. Husk at pleje krop og ansigt efter behandling med en god nærende creme eller bodylotion.
 
Ser her hvordan, du laver dine egne skønhedsprodukter. 
 

Børsten giver glød

Ligesom scrubs, sætter tørbørstning gang i blodcirkulationen - og det herlige er, at resultatet kan ses med det samme. Du kan købe en børste eller hampehandske i din lokale Matas, og de koster ikke alverden.
Børst huden i cirkelrunde bevægelser. Begynd fra fødderne, og arbejd dig op mod hjertet. 
 
 

5 tricks til hud med flot glød

 
1) Alfa og omega er en sund kost og god nattesøvn - begge dele kan gøre underværker for din ansigtsglød! 
 
2) Tørbørst ansigt og bryst med en blød børste og giv herefter dig selv asigtsmassage med en god olie. Det bringer huden tilbage i balance. 
 
3) Har du sensitiv hud, så skal du fjerne de døde hudceller meget nænsomt. Brug en såkaldt Konjac-svamp, der gøres våd, og eksfolier huden. 
 
4) Div skrubs fås til gåde ansigt og krop (se galleri her) De kan gøre underværker for tør hud, der mangler glød, da de døde hudceller eksfolieres væk, og der sættes fut i blodcirkulationen. 
 
5) En klassisk skrubbehandske går man aldrig galt i byen med. Den fjerner de døde hudceller, sætter gang i blodcirkulationen og efterlader din hud blød og med en flottere glød. 
 
Se videoen her og få Marianne Tromborgs råd til en velplejet hud. 
 
 
Se redaktionens favotit skønhedprodukter i galleriet herunder: