Nikolines brevkasse: Rygerne deler festen

Nikolines brevkasse: illustration af damer der ryger. Rygerne deler festen

I denne uge i Nikolines brevkasse er en læser frustreret over det manglende nærvær der opstår, når halvdelden af festen konstant fordamper ud for at ryge. Hvad gør man i sådan en situation? Accepterer man, at sådan er det eller tager man det op i gruppen? Læs Nikolines svar her.

 

Kære Nikoline

Jeg har i 17 år mødtes jævnligt med min mødregruppe. I begyndelsen handlede det mest om vores små børn, men gennem årene har vi fulgt med i hinandens liv gennem uddannelse, jobskifte, skilsmisser, teenageproblemer og meget andet, og vi har altid haft stor glæde af hinanden. Vi griner også godt sammen, når vi mødes til en god middag.

Læs også: Nikolines brevkasse - Hun udnytter min hjælpsomhed

De senere år har jeg dog lagt mærke til, at jeg ikke længere var glad og opløftet, når jeg gik hjem, og jeg begyndte at overveje, om vi var vokset fra hinanden. Efter at have tænkt mig om fandt jeg en anden forklaring: Det er rygningen, der splitter os. Sammen med børnene røg vi naturligvis ikke. Da vi begyndte at ses uden dem, røg de fire af os, mens de to sidste holdt det ud uden brok.

Nu er der kun en ryger tilbage, de tre andre er blevet festrygere, men alle fire skal i tide og utide ud på terrassen for at få stillet deres trang. Det er ment som et hensyn, men ødelægger samtalen. Midt i et emne rejser den første sig, så følger de tre andre efter, og den anden ikkeryger og jeg sidder tilbage. Vi begynder at tale om noget andet, og så kommer rygerne ind igen og skal høre, hvad vi taler om…

Det lyder måske som et banalt problem, men jeg synes, det bliver en frustrerende konversation, hvor intet bliver ordentligt afsluttet. Jeg håber, du forstår mig? Og måske har du også forslag til en løsning?

Med venlig hilsen, Tine

   

Kære Tine

Tak for dit brev. Det lyder som en af de utallige forandringer, der også er kommet med mobiltelefonen: afbrudt nærvær og snakke, der minder mere om pindemadder end hovedmåltider. Og det med rygerne… ja, jeg har også lagt mærke til fænomenet ved uhøjtidelige fejringer, hvor der ikke er bordkort og ”mødepli”.

Omkring hovedretten fordamper halvdelen af selskabet, der er trafik som på hovedbanen i myldretiden, og man er fra da af ikke på noget tidspunkt fuldtallig.

Hvad med, at du tager det op med gruppen? Og så aftaler to rygepauser, hvor også ikkerygerne ruller sig ind i tæpper og går med ud på terrassen – og ellers bevarer I alle bagdelen i sædet.

Du kan også åbne for det ”farlige” spørgsmål: Kan rygeriet forstås som en flugt fra at sidde ned og være sammen alle seks… og tør I så indse, at tiden er løbet fra jeres mødregruppe?

Hvis I vælger hinanden igen, tror jeg, den samtale vil give jer ny, god energi. Gamle venskaber har ligesom lange parforhold godt af et lille wakeupcall af og til.

Læs også: Nikolines brevkasse - Min mand driver mig til vanvid

Jeg spekulerer på, hvilken verden vi får, når menneskene ikke længere er i stand til at koncentrere sig om en ting ad gangen. Det bliver interessant. Gid man kunne være en flue på væggen ude i fremtiden.

Venlig hilsen, Nikoline