Nikolines brevkasse: En påtrængende bekendt

Nikoline Werdelin har fået et brev fra en læser, der har brug for hjælp. For hvad gør man, hvis man har en bekendt, der trænger sig på, når man ikke selv ønsker det

Kære Nikoline

Mit problem er fjollet, men løse det selv kan jeg ikke, og jeg håber, du har et godt råd. Jeg er ofte til middag hos gode venner sammen med en af deres andre venner. Hende kan jeg simpelthen ikke døje! Jeg opfører mig pænt, men ville have meldt afbud, hvis jeg på forhånd havde vidst, at hun var til stede.

Man kan da ikke sige til sine venner, at man ikke kan lide en anden af deres venner, vel? Eller kan man?

Det nyeste – og værste – er, at den pågældende har sagt, at hun ofte går forbi min gadedør. Jeg har naturligvis ikke sagt, at hun skal ringe på. Absolut ikke. Men jeg er overbevist om, at hun kunne finde på at gøre det. Hvad gør jeg så? Have hende på besøg vil jeg bestemt ikke, men ligefrem nægte at lukke hende ind falder mig også svært. Det er uforskammet, men jeg må vel selv bestemme, hvem jeg vil have på besøg.

Venlig hilsen, Nanana

Kære Nanana

Sikke et spændende dilemma! Det lyder, som om dine venners veninde allerede har invaderet dig. Husk, at du er fuldkommen fri. Og at det ikke er uforskammet at sætte naturlige grænser.

Selv om du ikke normalt tegner: Prøv at tegne kvinden, du ikke bryder dig om, dig selv, vennerne og din verden. Måske din tegning vil afsløre, hvor i dit univers, du har placeret hende. Prøv derefter at klippe tegningen op og sæt kvinden der, hvor du synes, hun skal være. Måske det er helt ude i naboens have.

Ja, jeg synes godt, man kan sige venligt til sine venner, hvem man har glæde af at være sammen med. Livet er så kort, og de aftener, man skal tilbringe i andre menneskers selskab, skal ikke være med de forkerte. Så længe du er venlig og diskret og siger, at det handler om dig/kemi – og ikke taler det mindste dårligt om deres veninde – kan du sagtens sætte ord på.

Ringer nogen på din dør – det være sig Jehovas Vidner, en tyveknægt eller en bekendt: Du bestemmer selv. Den gængse norm er at sige ”Jeg er ked af, at jeg ikke kan invitere dig indenfor, men jeg er midt i noget”. Smil venligt imens. Kommer der ikke en opfølgende invitation fra dig, forstår de fleste, hvad det betyder. Hvis ikke, og kommer der flere uopfordrede visitter, kan du uddybe det: ”Jeg har så mange mennesker i mit liv allerede og desværre ikke overskud til at lære flere at kende”. Du bestemmer. Venlighed er vigtigt.

Venlig hilsen, Nikoline