Ministeren Lykke Friis helt privat

Lykke Friis praktiserer ”omvendt ligestilling” på hjemmefronten, fortæller hun i SØNDAG nr. 9. Her på soendag.dk løfter hun til gengæld sløret for andre sider af sit private jeg.

Lykke Friis praktiserer "omvendt ligestilling" på hjemmefronten. Her på soendag.dk løfter hun til gengæld sløret for andre sider af sit private jeg.

Musik, jeg aldrig bliver træt af…

er den engelske rockgruppe Genesis.

Men så sandelig også en del tysk musik. For eksempel "99 Luftballons" med Nena.

Lyt til "99 Luftballons" her.

Min livret er…

sushi - uden konkurrence!!!

 

Jeg spiser aldrig …

lever!!!

En film, der har gjort et uudsletteligt indtryk

er den tyske film "Goodbye Lenin", som er en både smuk, rørende og meget humoristisk film, der på fantastisk vis beskriver genforeningen mellem Øst- og Vestberlin i 1989.

Yndlings tv-serie...

Lige for øjeblikket ser jeg en del "The West Wing" ("Præsidentens mænd") og "Yes, Minister" ("Javel, Hr. Minister") - men det er altså på dvd.

 

Selvforkælelse er...

Winston, min mand Peter og Berlin - i Berlin!

Jeg hader at skulle bruge tid på...

fnidder. Personligt fnidder.

Ikke fordi jeg absolut skal bruge tid på det, men man skal jo nok lige være opmærksom på, hvad der foregår.

 

Bedste rejse nogensinde...

Vores bryllupsrejse til Grønland i 1997.

 

Jeg er uofficiel verdensmester i...

tysk fodbold. Især i sådan nogle underlige kategorier som: Franz Beckenbauers ægtefæller gennem tiderne. Men selvfølgelig også i tysk politik.

 

Hvis jeg kunne lave noget om ved mig selv...

ville jeg gerne gøre noget ved min tålmodighed.

Eller rettere mangel på samme. Det tror jeg bliver en udfordring i det her job. Jeg synes jo tit: »Kan det ikke ske lidt hurtigt?«