Læserbrev til Nikoline Werdelin: Min ven er nærig

Brev til Nikoline Werdelin: Illustration af mand og kvinde

Denne uges brev til Nikoline Werdelin handler om nærighed. Hvordan tackler man en nærig ven? Og hvad kan ligge til grund for nærigheden? Læs Nikolines svar her.

Nikoline Werdelins brevkasse

Kære Nikoline

Har du et godt bud på, hvad man stiller op med nærige mennesker? Jeg har en nær ven, som jeg gennem årene har rejst meget med. Vi plejer at have det hyggeligt, men nu er hans nærighed ved at give mig grå hår.

For nylig tilbragte vi en uge i mit sommerhus. Da han havde travlt, tilbød jeg at sørge for maden. Jeg sørgede for basisvarerne og købte løbende ind. Han medbragte et hjemmebagt rugbrød og en flaske vin.

Den sidste dag tog vi hul på hans vin. Jeg skulle blive nogle dage mere, men da han på morgenen for sin afrejse tog sin åbnede vin og lagde den i bilen, hoppede min kæde af!

Han tilbød at overføre lidt penge til madbudgettet, hvilket han ”glemte”. Jeg rykkede for en gangs skyld og modtog 150 kroner.

Det skal siges, at han har flere penge end jeg. Jeg har forsøgt mig med humor og prøvet at drille ham – for han kan godt bruge penge på sig selv.

Men hans bidrag til maden, når vi rejser, er minimalt for at sige det mildt. Han har inviteret mig ud og spise en enkelt gang, hvor han havde bestemt og bestilt menuen på forhånd.

Næsten uspiselig mad – men jeg holdt mund.

Min gode ven har flere gange boet hos mig i forbindelse med arbejdsrejser – og her var mønstret det samme.

Modvilligt fik jeg nogle få hundred kroner til indkøb. Men efter vores seneste ekspedition har jeg fået nok. Hvad i alverden stiller jeg op?

Jeg vil gerne bevare venskabet, og jeg kan godt lide at forkæle andre, men nu føler jeg mig udnyttet.

Det er nok mange års opsparet irritation – jeg er lidt konfliktsky, da jeg ikke kan fordrage at være uvenner med nogen, og jeg ved, han vil blive meget vred, hvis jeg siger min mening.

Han er på mange måder et godt menneske, men er blevet vældig nærtagende og mere egoistisk de senere år.

Venlig hilsen, Veninden

 
 

Kære Veninden

Når en relation varer længe, tror jeg, det er, fordi den kan forandre sig – og fordi den kan overleve konflikter.

Intet sted, hvor mennesker færdes, undgår vi konflikter – store eller små. Skolebørn, der leger i frikvarteret, et byrådsmøde, et ægteskab, et fodboldhold, en union... konflikter!

Jeg tror, jeres venskab er nødt til at forandre sig. Og at du og din gode, gamle ven må se, om I kan overvinde en konflikt.

At drage omsorg for nogen indebærer et ønske om at få noget tilbage. Man håber, at nogen bliver glad, vokser, føler taknemlighed – eller gør gengæld.

Din ven falder ikke ind i nogen af kategorierne, så jeg synes ikke, du skal øse mere omsorg ud over ham. Jeg synes også, du fremover skal sige nej til at have ham som liggende gæst.

Det med at tage den åbnede vin med hjem er så tumpet, at du fint kan bevare humoren og bevæge dig ud i en konflikt – samtidig!

Altså, hvad tænker han på? Spørg ham, hvad de to deciliter vin, der var tilbage, symboliserer for ham. Spørg ham, hvad det ville gøre ved ham at lade sjatten blive tilbage.

Som tak for gæstfrihed, slitage af dine møbler, besværet med indkøbene... Spørg og spørg.

Bagefter kan du fortælle ham, hvordan nærighed påvirker dig. Hvor nøjeregnende og smålig du bliver. Fortæl om din følelse af at blive udnyttet.

Hvis du spørger og fortæller om dine egne følelser, har du ikke bebrejdet ham. Hidser han sig op, må du tåle hans frustration. Inderst inde ved han nok, at han har et neurotisk forhold til både penge og naturalier.

Hvis ikke han vil arbejde med sig selv – ja, så må I ses på gratis gåture eller på museer, hvor I betaler hver jeres indgang.

Mange hilsener, Nikoline

Brev til Nikoline Werdelin: Jeg fortryder mit nye liv