Ritt Bjerregaard: Det var som at få en dødsdom

Ritt Bjerregaard i haven ved sit sommerhus på Fyn

Ritt Bjerregaard er klar over, at hun aldrig bliver rask og kalder dét at have en uhelbredelig sygdom for "at leve på lånt tid". Den 76-årige forhenværende politiker har brugt sommeren i sit fynske sommerhus på at skrive på tredje del af sine erindringer, mens anden del udkommer nu.

Ritt Bjerregaard om sin sygdom

– Når man får at vide, at man er uhelbredeligt syg, er det som at få en dødsdom. Sådan følte jeg det.

Ordene er Ritt Bjerregaards.
Efter at have været igennem en tarmoperation i efteråret 2015, troede hun fuldt og fast på, at hun var helbredt for cancer. Men så pludselig, i december samme år, viste en scanning, at der var metastaser i lungerne. Bittesmå metastaser, ganske vist, og kun to, men alligevel alarmerende nok til, at der skulle lægges en behandlingsplan, og at kemo kom på tale.

Simi Jan flyttet sammen med kræftramt mor  

Da Ritt Bjerregaard og hendes mand i januar 2016 mødte op på Rigshospitalet til et planlagt møde, var det med den overbevisning, at de nu ville blive informeret om, hvordan hendes behandling skulle forløbe fremadrettet. Men dér, mens hun stadig sidder og venter og lige bladrer sin journal igennem, journalen, som hun kort forinden måtte spørge efter og netop havde fået stukket i hånden, læser hun pludselig, at den behandling, hun vil blive tilbudt, kun er "palliativ", altså lindrende. Og da hun spørger sin lægeven, som er med som støtte, om dét betyder, at hun er uhelbredeligt syg og aldrig vil blive rask igen, svarer han bekræftende, at ja, det kan man godt sige! 

På lånt tid

Ritts ærlige og klare udmelding om, at den besked ramte hende som en dødsdom, kommer både i den bog, hun udkommer med her 6. september, som hedder "Valgt" og er anden del af hendes erindringer, og i ugens interview i SØNDAG, hvor den nu 76-årige forhenværende politiker fortæller meget mere om, hvordan sygdommen har ændret hendes liv og prioriteringer.

Hun kalder det "at leve på lånt tid", det at leve med en uhelbredelig sygdom. Og det er tydeligt, at efter at det første chok har lagt sig, har hun og hendes mand, den 83-årige Søren Mørch, gjort sig tanker og taget mange samtaler og har fundet en måde at leve livet på, så de stadig kan få øje på og skabe plads til lys og lykke i skyggen af den uhelbredelige kræftsygdom. 

Videre med formandsopgøret 

Første del af Ritt Bjerregaards erindringer, der har den enkle titel "Ritt, erindringer", udkom i november 2015 og fik mange anmelderroser med på vejen. Nu er andet bind altså klar. Alt imens har Ritt siddet i sit sommerhus på Fyn og brugt en stor del af sommeren på at skrive på tredje del. 

"Valgt" handler hovedsageligt om perioden 1971-1992, fra året, hvor Ritt bliver valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet, til året for det store formandsopgør i Socialdemokratiet imellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen.

- Jeg slutter bind to med, at jeg holder op som gruppeformand, og mit venskab med Svend Auken ryger, fortæller hun og bekræfter, at hun her hen over sommeren bl.a. har været i gang med at skrive om netop formandsopgøret.

Hella Joof: Jeg har lært at åbne, når noget nyt banker på

Vidste ikke, at hun var syg

Det er Ritts eget forslag, at hendes erindringer denne gang også indeholder sekvenser, der handler om hendes sygdom og hendes sygdomsforløb. 

- Forlaget var ikke meget for ideen i begyndelsen, siger hun, - men jeg ville have, at det skulle med.

Da hun skrev på første del af sine erindringer, vidste hun ikke, at hun var syg. Men mens hun var i fuld gang med at skrive på andet bind, kom så den besked, hun opfattede som "en dødsdom".

- Det gør selvfølgelig en kæmpe forskel, siger hun, - først og fremmest fordi jeg skulle have kemo, mens jeg skrev på anden del, og jeg fik det rigtigt, rigtigt dårlig af kemoen. Men samtidig skrev jeg. Jeg orkede knap nok. Men jeg ville. Døden rykker jo nærmere, simpelthen. Og jeg fik det sådan: Jeg vil altså have de erindringer skrevet! 

Indtaler selv lydbøger 

Det er også Ritts egen idé, at det er hende selv, der indtaler erindringerne som lydbøger. Det er noget, der ligger hende stærkt på sinde, fornemmer man. 

- Jeg gjorde det med den første bog. Det er der rigtigt mange, der har været glad for. Så derfor gik jeg i gang igen med bind to. Det giver også god mening for mig selv at gøre det, forklarer hun.

Hvornår fik vi den første kvindelige ambassadør, første kvindelige borgmester, første kvindelige..., se her 

Man fødes ikke som kvinde...  

I "Valgt" fortæller Ritt et stykke politisk Danmarkshistorie, men i den grad også et stykke kvindehistorie i en tid, hvor der er sket store omvæltninger, og hvor Ritt og flere af hendes generations kvinder har banet vejen for andre ved at være de første eller de forreste. Dermed blev de også forbilleder for andre.

Læs også: Har du en at se op til 

Men hvem brugte Ritt selv som forbillede på sin vej op?

- Jeg tror ikke, at jeg sådan direkte kan svare på det spørgsmål. Men det er ingen tvivl om, at sådan én som Simone de Beauvoir (fransk forfatter, filosof og feminist) har spillet en stor rolle for mig. Dels har jeg læst hendes bøger, og dels hendes udsagn: "Man fødes ikke som kvinde. Man bliver det". Det at få mig til at begribe, at man ikke har en fast rolle, men det handler om, hvordan man selv bruger sit køn, derved blev hun vigtig for mig.

- Jeg har selvfølgelig også fulgt og er blevet inspireret af mange andre, også mange kære, nære veninder. De har ikke været forbilleder på den måde, at jeg skulle være ligesom dem, men det har været interessant at se forskellige måder, man kan være i livet på. 

Obs. Erindringsbog nr. 2, "Valgt", udkommer 6. september på Politikens Forlag. Du kan læse hele interviewet med Ritt Bjerregaard i ugens SØNDAG, uge 36.