Modsætninger mødes

Modsætninger ses med en abe og en fugl

Er det rigtigt, at lige børn leger bedst – eller er 
det lige så godt at være hinandens modsætninger? 
Mød Dorthe og hendes mand, der trods meget forskellige temperamenter har levet sammen i 35 år, og Marianne, der slet ikke deler sin mands altopslugende interesse.

Dorthe og Flemming er modsætninger

Venner og bekendte siger ofte til Dorthe laCour (56 år), at hun og hendes mand, Flemming (58 år), er meget forskellige. 

Dorthe er jurist, journalist og kommunalpolitiker, og Flemming er civilingeniør, nu privatpraktiserende matematiklærer. Men deres forskelligheder går ikke så meget på uddannelse og job.

Læs "Når modsætninger bliver til livskammerater"

Før interviewet har Dorthe lavet en lang liste, der tydeligt viser, at de er hinandens modsætninger, hvad angår temperament og personlighed.

Alligevel har de formået at være sammen i 35 år, og de stortrives i hinandens selskab.

Dorthe mener selv, at det skyldes en gensidig respekt for hinandens forskellighed.

– Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forudse præcist, hvad Flemming vil gøre i forskellige situationer, fordi vi er så forskellige. Det gør, at vi er nødt til at tale mere om tingene, for jeg kan ikke tage noget for givet. Havde vi begge haft behov for at lave hinanden om, er jeg sikker på, at vi ville have haft store udfordringer. I løbet af de 35 år vi har været sammen, har vi mere og mere set styrken i at være forskellige, siger Dorthe.

Da Dorthe mødte Flemming, forelskede hun sig i ham, fordi han kunne udfordre hende intellektuelt.

–Flemming har et meget roligt temperament, hvor jeg er mere opfarende. Han har meget nemmere ved at tale med alle mennesker, end jeg har. Jeg skal nogle gange tage mig sammen for at være åben og modtagelig. Min meget demente mor kunne han for eksempel sagtens tale med.

Beriger hinanden

Dorthe fortæller, at hendes mand har en fast tro på, at alt kan løses. Hun har derimod en tendens til at tro, at tingene ikke løser sig, og så begynder hun at planlægge. Flemming ser ingen grund til at lægge planer og tager problemerne, som de kommer.

– Alligevel beriger vi hinanden, for jeg hjælper ham med at se de udfordringer, som måske kunne være der, mens han får mig til at opdage, at der ikke sker noget ved, at alt ikke er planlagt ned i mindste detalje. Han er til gengæld optaget af detaljer i andre sammenhænge.

På billedet ses Dorthe og Flemming.

Vi giver plads til hinanden

Alene deres udseende og udstråling gør, at det er svært at tro, at de er et par, når man ser dem sammen.

Marianne Sass Petersen (50 år) er bogholder og går stort set altid i nette kjoler, mens hendes kæreste Henrik (50 år) er kok, har mange tatoveringer og går i denim med broderier og grill-logoer på.

På deres første date forsøgte han at skjule sine tatoveringer under skjorten for ikke at skræmme Marianne væk.

– Henrik var ikke en type, jeg ville kigge efter på gaden, men vi talte så godt sammen. Jeg ville aldrig gå efter en, der var tatoveret, og mine veninder fik et chok, da vi blev kærester. Men jeg dømmer ikke på udseendet, jeg går efter personen, og han havde så meget at byde på. I dag kan jeg se, at tatoveringerne er en del af ham.

Fokuserer på fordelene

Henrik er passioneret kok og går op i mad 365 dage om året. Men Marianne valgt, at Henrik skal have sin passion for sig selv.

– Når man er for ens og har samme hobby, kan man nemt komme til at amputere hinandens kreativitet. Så jeg har intet imod, at Henrik bruger masser af tid på sin hobby indenfor mad.

– Vi taler meget sammen hver eneste dag om alt muligt. Vi har altid noget at tale om, selv om vi har været sammen i 14 år. Den største fejl, mange kvinder gør, er, at de ikke lader mænd være mænd og have deres passion. Hvis man går i spåner over det, skal man måske se på sig selv og eventuelt finde på en hobby selv. Det har været meget udviklende for os begge, at vi er så forskellige. Det handler om at være åben over for, at den anden ikke ligner én selv.

På billedet ses Marianne og Henrik.

Se tingene fra den andens side

Men er der rigtigt, at lige børn leger bedst, eller er det lige så godt at være hinandens modsætninger?

Det har psykoterapeut og parterapeut Anne-Dorthe Davidsen et bud på:

– Hvis man er meget forskellige, kan det være en udfordring, hvis man ikke indrømmer over for sig selv og hinanden, at det er tilfældet. Udfordringen er typisk, at den ene tilpasser sig den anden for meget.

Derfor er det vigtigt at italesætte modsætningerne så tidligt som muligt i parforholdet.

Det kan man ifølge Anne-Dorthe Davidsen kun, hvis man er villig til at erkende, at man er forskellige, og at der ikke er nogen, der er forkert, men at det er i orden at være forskellig eller ville noget forskelligt.

– Det er en god idé at få talt om, hvordan man kan respektere hinandens forskelligheder. Det er vigtigt at være ærlige om, hvor stor betydning det har for parforholdet. Hvis man har forventninger til den anden og forholdet, så tal om dem, for usagte forventninger bliver ikke til noget – og tit til skuffelser. Man kan komme til at mistrives i sit parforhold, hvis man ikke kan leve ud fra det, der er vigtigt for en.

Accept og respekt

Om det er bedst at være ens eller forskellige, handler om, hvordan man tackler forskelligheden.

– Det kan blive kedeligt og alt for forudsigeligt, hvis vi er for ens. Så er det ofte bedre at kunne inspirere hinanden med forskellighed, men det kræver, at man er villig til at acceptere og respektere hinanden.

Det, vi forelsker os i, bliver ofte det, vi senere bliver skilt over.
Måske forelsker man sig i en rolig mand, som man ubevidst håber, kan give én selv mere ro. Men nogle år senere synes man, at han er for kedelig, fordi man nærmest skal sende ham en ansøgning 14 dage, før man skal lave noget sammen. Han forelskede sig i ens livlighed, men nu synes han, at man er for støjende.

– Parforhold handler meget om kompromiser, om at være villig til at se tingene fra den andens side, give plads og undgå begrænsninger.
Hvis man i stedet for at irritere sig over den andens forskellighed kan forholde sig nysgerrigt og rumme den, kan man være heldig at få et parforhold, hvor man har mulighed for at udvikle sig som menneske, siger Anne-Dorthe Davidsen.

På billedet ses Anne-Dorthe Davidsen.