Sorger og problemer - gør livet ondt?

Sygdom, skilsmisser, økonomiske problemer og bristede håb er en sort og tung del af livet, som ikke er til at komme uden om. Alle kommer til at opleve sorger og problemer, inden de har levet et fuld liv, og selv om det gør ondt, så er det en uundgåelig del af et rigt liv. Få¨gode råd til, hvordan du kommer videre trods modgang.

Er du et sted i livet, hvor der er flere problemer end godt er? Så er det nu du skal passe på dig selv. Lizl Rand er rådgiver og instruktør i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden. Hun er uddannet journalist og psykoterapeut.

Lizl Rand har selv oplevet, hvordan det føles, når angsten flår i kroppen, og hun har i dag tre gode råd, som hun gerne giver videre til andre i håbet om, at andre kan nå at stoppe op i tide, så de ikke skal have samme oplevelser at se tilbage på.

1. Find ud af, hvad der presser og motiverer dig? Tror du, at du bliver elsket højere, hvis du præsterer mere, eller hvad er det, der driver dig? Synes du, at det er din opgave, at passe på dine børn – og så selvom de er voksne? Når du har fundet ud af det, kan du også stille spørgsmål ved, om det nu også virkeligt er sådan, eller kunne det være anderledes?

2. Se på dit energiregnskab. Afsætter du nok tid til at sove og restituere? Giv dig selv gode sovevaner, hvor du får sovet nok om natten, så du har energi og overskud til de udfordringer, som livet giver dig.

3. Kom ud i naturen. Egentligt anbefaler Lizl Rand gerne folk at købe en hund, for så kommer de ud at gå tur flere gange om dagen. At være i naturen udløser nogle hormoner, som hjælper med at regulere vores følelser. Desuden er naturen et godt billede på, at intet varer ved – heller ikke vinteren eller de svære tider. 

Utroskab - tilgive eller forlade?

Træn dig stærkere

Har du en depression, angst, føler sorg, føler dig stresset eller andet, som tærer på overskuddet om humøret, så tal med din læge om mulighederne for at få hjælp. Du kan også hjælpe dig selv med de symptomer, du oplever, så det bliver nemmere at få det godt igen. Psykiatrifonden har lavet et ”motionscenter” for dine tanker og følelser på deres hjemmeside, som giver gode råd og tips til at leve bedst muligt i den svære tid. Se det på www.psykiatrifonden.dk 

Hanne Bech Hansen: Jeg vil altid savne min mand