Signe Lindkvist om barndommen: Det var da klart, at jeg blev drillet!

Den sprudlende tv-vært har altid skilt sig ud fra mængden – som barn var det ikke altid nemt, men med årene er det blevet hendes varemærke. Især nu hvor hun rejser landet rundt som cirkusprinsesse i Cirkus Arena.

Ditte Hansen vågner om natten og sveder af skam – læs hvorfor på søndag.dk

Kvinde uden mand er som fisk uden cykel

At have haft en anderledes barndom er noget, Signe Lindkvist har prøvet på egen krop, for som barn skilte hun sig markant ud fra klassekammeraterne i den nordsjællandske by Espergærde.

– Jeg voksede op i et keramisk kvindekollektiv dengang i 70’erne, hvor kvinderne var nogle overdominerende, egenrådige damer. Der stod »Kvinde uden mand er som fisk uden cykel« og »Gud skabte manden, og siden har manden skabt sig« på toiletdøren, alle os børn sov i ét stort rum med køjesenge, og vi spiste fællesmad ved et langbord hver aften, siger hun til SØNDAG.

Kaya Brüel: Der var ikke plads til mig i min mors liv. Læs interviewet her

Hippie i hjertet

– Min mor var hippie i hjertet, men hun var et sjovt miks. Hun var opvokset i et meget pænt kvarter, så hun var hippie i høje hæle, og hun brændte aldrig bh’en, for hun gik også op i, hvordan hun så ud, fortæller Signe. 

Tøj af gammel faldskærm

Selv om hendes mor var hippie med måde, var det stadig et meget alternativt hjem, hun kom fra, så det var svært for Signe at finde sin plads blandt skolekammeraterne.

– Det var jo klart, at jeg blev drillet. Jeg gik i hjemmesyet tøj. Sådan nogle små veste og blomstrede bukser, min mor havde syet af en gammel faldskærm eller et eller andet. De andre havde alle sammen far og mor og Volvo, og jeg havde et æsel, vi kunne ride på ned til centeret. Det er jo logik, at jeg ligesom faldt udenfor, siger hun til SØNDAG.

Annette Heick efter ulykke: Jeg kunne lægge mig i fosterstilling og tude… 

Energisk korkprop

Normalt ville man sikkert være gået ned over den modstand, jeg fik som barn, men jeg er en lille energisk korkprop, der altid har en gudsbenådet evne til at få mig selv op. Og så har jeg fra barnsben fået den der ukuelige tro på livet og troen på, at det er godt at være anderledes. Man kan sagtens leve af at skille sig ud.

Megameget porrer med ost og paprika

Glæden ved det, der er anderledes, og det uperfekte er noget, der altid har fyldt meget i Signes liv. 

– Vi havde ikke specielt mange penge, da jeg var barn, og når min mor ikke solgte noget keramik, så spiste vi megameget porrer med ost og paprika. Jeg tror egentlig, at det gav mig en tryghed ved de ukurante ting og en tro på, at alting ikke skal være så korrekt. Der var på en eller anden måde en tryghed i at se det dejlige i porrer med ost.

Begå nu de fejl!

– Sådan er det jo også med en selv. Hvis ikke man en gang imellem tager noget virkelig underligt tøj på, så leger man ikke nok med sit klædeskab. Og hvis man ikke en gang imellem laver noget mad, der smager virkelig mærkeligt, så er det, fordi man spiser for kedeligt. Man skal turde begå fejl, for hvis man ikke laver fejl, så har man ikke lavet noget, der skiller sig nok ud. I min tid på DR Ramasjang havde vi det mantra, at man skulle begå en fejl om ugen – mindst, netop af samme grund, siger hun til SØNDAG.