Nikolines brevkasse: Min svigerdatter afviser mig

Hver uge svarer Nikoline Werdelin på spørgsmål fra SØNDAGs læsere. Her er det den triste farmor, der har skrevet ind til Nikolines brevkasse.

Hej Nikoline

Min ældste søn gav mig i fjor det første og skønneste lille barnebarn. Hun er længe ventet. Min søn og svigerdatter er sidst i 30’erne. Jeg har altid haft det dejligt med min svigerdatter, som jeg har kendt gennem 18 år. Efter mit skønne barnebarn er kommet, er min svigerdatter vendt på en tallerken, og jeg skal bede om at få lov til at holde barnet. Men hvis vi er sammen med svigerdatters familie og venner, har hun ingen problemer med, at de får den lille i armene.

Jeg har overvejet, om jeg skal lade være med at holde mit barnebarn og vente på, at hun kan gå. Jeg håber så ikke, at der opstår problemer mellem mit barnebarn og mig – forårsaget af min svigerdatter.

Øv, at det er blevet sådan. Det skal gentages, at jeg altid har haft et godt forhold til min svigerdatter. Skal jeg vende problemet med min søn, eller skal jeg tage det op med min svigerdatter?

Hilsen ”En trist farmor”

Kære ”Triste farmor”

Tillykke med det dejlige barnebarn. Det er synd for dig, at din svigerdatter har forandret sig. Jeg ved ikke nok om småbørnsmødres psykologi til at give dig en kvalificeret forklaring. Men jeg tænker, om den forandrede adfærd kan være et fænomen, der rammer nybagte mødre – ligesom en fødselsdepression. Jeg vil foreslå dig at google for eksempel ”svært at være mor”, ”urolig mor spædbarn”, ”bange for om barn kommer til skade” og læse de indlæg, der kommer frem på de forskellige blogs for mødre til små børn.

Når du således har klædt dig lidt på i forhold til fænomenet, kan du forsigtigt spørge din svigerdatter, hvad hun har brug for fra dig, mens barnet er lille. Sig, at du gerne vil være der for hende, men at du er tvivl om, hvilken hjælp fra dig, hun oplever som tryg. Jeg tror ikke, du skal tale med din søn om det, medmindre han selv bringer det op. Det er et sårbart felt.

Husk, at disse psykologiske mærkeligheder ofte går over, når barnet vokser til og viser sig lige så robust som de fleste af verdenshistoriens andre unger – og når moren kommer i balance igen. Prøv at finde det gode frem og tag det ikke personligt, når du er sammen med din søn, svigerdatter og barnebarn. Men trøst dig selv derhjemme, for det er en skuffelse for dig, at det skal være på denne måde nu.

Varme hilsener Nikoline