Maria Stenz: Jeg kan blive så skruptosset, at folk bliver bange for mig

Maria Stenz - dansktopstjerne og teaterleder

Hun har i mange år fortryllet os med sin blide stemme, men som person er Maria Stenz ikke altid så blid. Her fortæller hun til SØNDAG om at have et så voldsomt temperament, at andre kan blive bange for hende.

Annette Heick efter ulykke: Jeg kunne lægge mig i fosterstilling og tude! Læs interviewet her

Forhandler ikke som en møgkælling

Maria Stenz har været chef for Teatret Ved Sorte Hest. Og fik derigennem for alvor lært at tøjle sit kraftige temperament, siger hun:

– Når man skal forhandle, er det nødvendigt, at man ikke er en møgkælling. Jeg sætter stor pris på at kunne være åben, forstående og medfølende over for alle mennesker. Det sætter jeg virkelig højt, siger hun til SØNDAG.

Dorthe Kollo om sin største fortrydelse: Skulle aldrig have giftet mig med Just!

Teflon, teflon, teflon

 Men jeg har jo haft et frygteligt temperament, og stikker man det rigtige sted, bliver jeg skruptosset. Så kan folk blive helt bange for mig. Det sker nu kun meget, meget sjældent. 

– Når det er på vej, prøver jeg at tage 15 dybe indåndinger. Eller at sige som min datter. Hun er 49 år og fysioterapeut, og når hun har vanskelige patienter, siger hun til sig selv: teflon, teflon, teflon. Så glider det af, siger hun til SØNDAG.

Kirsten Norholt om karrieren: Stemplet som hende der smider tøjet!

Så lukker jeg af 

Vil hun kalde sig selv et stolt menneske?

– Sådan pralende stolt er jeg ikke. Men jeg er stolt af og glad for, hvad Teatret ved Sorte Hest blev til, mens jeg var chef. 

– Og ved du hvad? Jeg er stolt på en anden måde. Og det er lidt pinligt. Hvis jeg får kritik af nogen, der er tæt på mig, bliver jeg eddersplitterhamrende rasende. Jeg lukker totalt af. Jeg nægter at forstå det. For det kunne jo være, at de havde ret.

Gift efter 4 måneders kæresteri

Men hvis der en som har kunnet leve med hendes temperament, så er det hendes mand Jens Nauntofte. 

– Efter kort tid i Caribien besluttede vi at gifte os. Det var jo helt vanvittigt. Vi blev kærester 1. oktober 1981, og vi blev gift 27. januar 1982. Det kunne lige så godt være gået galt. Men det gjorde det ikke, siger hun til SØNDAG.

74 år, robust og bomstærk

Jens Nauntofte siger indimellem til sin kone, at hun er robust og bomstærk, når hun for eksempel flytter rundt på møbler hjemme i lejligheden. Viljestærk er hun også. Og har nok altid været det. Som hun siger:

– Jeg er aldrig blevet skubbet nogen steder hen. Det, jeg har lavet, og det, jeg laver, sker kun i kraft af mig selv. Fordi jeg vil det, siger Maria Stenz til SØNDAG. 