Hilda Heick: Jeg er ikke så god til at prioritere mig selv

Hilda Heick

Den folkekære sangerinde Hilda Heick indrømmer at hun ikke altid er god til at sætte sig selv forrest. Men når hun virkelig skal forkæle sig selv, så er det med en god bog

De fleste danskere kender Hilda Heick som Hilda, der sammen med sin mand Kjeld Heick har tegnet en stor del af Dansktoppen.

Men når hun og Kjeld ikke står på en scene og synger deres hits, så nyder hun at være sammen med sin familie, ligesom hun nyder den store have, hun og Keld har i Sverige. 1.800 kvadratmeter, der dog er anlagt, så den er nem at passe.

KØB Hilda Heicks nye bog "Vi blir ved" og spar 40 % ved brug af rabatkoden HEICK40

– Havearbejde generer mig ellers ikke, jeg kan godt lide at nusse rundt i jorden. I det hele taget holder jeg meget af at være ude. At mærke solen, vinden og årstidernes skiften. Jeg går også ofte tur med vores hund Bertil. Landskabet er lidt fladt med mange marker, der hvor vi bor i Sverige, men alligevel synes jeg, det er skønt at gå lange ture. Vi har en kløvermark, der om efteråret står i den smukkeste lilla farve, fortæller Hilda til SØNDAGs sundhedsmagasin, Sund hele livet.

Ligesom Hilda Heick, så er Birthe Kjær også et smukt billede på dansktop-genren. Her fortæller hun, hvilke konsekenser det at være et kendt ansigt har haft for Birthe Kjærs kærlighedsliv

Hilda Heick: Børnebørnene holder os i gang

Det betyder noget for hende at være i skønne omgivelser. Om det så er hjemme i haven, hvor hun har sine roser og andre blomster, eller i naturen. Det er mindre vigtigt.

– Og så er det så rart at være tæt på børn og børnebørn og at kunne hjælpe dem i deres travle hverdag. Det holder os i gang. Og det tror jeg i virkeligheden, er meget godt, siger hun.

Men det der med at have tid til motion og at have tid til sig selv har ikke haft førsteprioritet hos Hilda Heick.

Anne Dorte Michelsen efter faderens død: Livet er for kort til at gå og bekymre sig

Sidde i haven med en bog=forkælelse

Tidligere dyrkede hun step-træning, og hun har også en motionscykel stående, som hun i perioder har kørt meget på. Men nu bliver det mest til gåture med Bertil.

– Tiden har ikke været til det. Jeg er nok heller ikke så god til at prioritere mig selv. Skal jeg virkelig forkæle mig selv, så er det noget med at sidde ude i haven med et blad eller en god bog, når vejret er til det. Men jeg får altid dårlig samvittighed over det, jeg så ikke får lavet. Også selv om jeg kan mærke, at det gør noget godt for mig. Det er nok noget, jeg skal øve mig på, siger hun.