Signe Wenneberg: Derfor er det vigtigt at hjælpe

Som trofaste læsere af SØNDAGS klumme vil vide, har Signe Wenneberg rejst rundt i verden med forskellige hjælpeorganisationer og engageret sig i lidt af hvert herhjemme. Ligesom hun har været tilknyttet Røde Kors siden 2009 – fordi det nytter.

Baggrunden for, at jeg er endt med at bruge mellem tyve og halvtreds procent af min arbejdstid på aktivisme og hjælpearbejde, er ingenlunde heroisk. Alt var kaos, og jeg forsøgte at finde en mening med min egen tilværelse. Og dette oplever jeg er typisk for de mange sjæle (flere og flere), der vælger at bruge tid på at hjælpe andre.

For mig var det, da jeg modvilligt og pludseligt blev skilt for mange år siden. Jeg så mig omkring. Det forekom mig, at jeg havde to muligheder. Enten kunne jeg lægge mig i offerstilling og ligne den dørmåtte, jeg følte mig som, fordi jeg var blevet trådt på.

Eller også kunne jeg tilgive. Slå en streg over det og komme videre. Lære mine børn, at det man ikke dør af, det bliver man stærkere af, og at kærlighed også kan være næstekærlighed. Jeg kunne gøre noget konstruktivt med den tid, jeg pludselig havde til rådighed, når mine børn desværre ikke var sammen med mig.

Sådan blev det. Jeg har – som aktivist, frivillig, ulønnet, skrivende, formidlende – arbejdet med at sætte fokus på alt muligt lige siden. Også hjælpearbejde i udviklingslande i både Asien og Afrika.

Sov i grønt militærtelt

Jeg har aldrig nogensinde været mere inspireret og opmuntret end efter mødet med mennesker ude omkring, der klarer sig på trods, smiler og fokuserer på det positive. Som at et barn kan sendes i skole. At der kan skabes en lille forretning ud af nogle frø, som kan blive til tomater, der kan sælges på markedet.

Jeg har mødt stor gæstfrihed. Fået store oplevelser. Overnattet på et fyldt spedalskhedshospital i Nordbangladesh og sovet helt alene i et grønt militærtelt ved Nilens bred, hvor jeg blev vækket af en flodhest.

Jeg har siddet i rundkredse med kvinder og talt om det, de altid vil tale med sådan en som mig om: ”Hvor mange børn har du?”. ”Hvad for noget prævention har du brugt for kun at få to børn?”.

Og når jeg så fortalte – førhen – om at jeg boede i mit eget hus med mine to sønner og en flok høns i vores have, hvor vi også dyrkede grøntsager, så var kvinderne jubelglade på mine vegne – de refererede til, at jeg ikke havde nogen mand. Ingen mand, der kunne tage mine penge. Og ja, så følte man sig jo helt heldig, når nu de udlagde min situation.

Bæredygtig fremtid

Den dag i dag er min idé om lykke at gøre nytte. At rejse ud. At skrive om kampen om ressourcerne, om klima og om bæredygtighed, som også hænger sammen med hjælpearbejde. Hvordan? Vi ville opleve en bæredygtig fremtid, hvis vi fik styr på befolkningstilvæksten. Også derfor har vi brug for at sende alle verdens piger i skole. Belæste piger får færre børn.  Verden har brug for prævention. Verden har brug for mad. Verden har brug for bæredygtighed.

Og der er brug for utrættelige Røde Kors. Jeg anbefaler på det varmeste at støtte Røde Kors. Og jeg anbefaler at bruge tid på ulønnet hjælpearbejde.