Karen Syberg: Kvindefrigørelsen havde næppe kunnet lade sig gøre uden et oprør

Hanne Loop

I denne uges SØNDAG, på gaden mandag den 3. august, kan du møde kulturjournalisten og forfatteren Karen Syberg, som stadig bliver harm, når kvinder bliver diskrimineret.

Hun var rødglødende kvindesagsforkæmper i starten af 1970’erne, hvor hun både var en af frontfigurerne i rødstrømpe-bevægelsen og på den første kvindelejr på Femø. 

– Jeg planlægger ikke længere aktioner, fastslår Karen Syberg, 69, med et smil og bider et hjørne af den lækre blomme i madeira, hun serverer til stempelkaffen. 

Det er svært at forestille sig, at den nydelige, pagehårsklippede kvinde i sofaen overfor har boet i kvindekollektivet Kussemosen og engang stormet en talerstol iført studenterhue, hvor malteserkorset var udskiftet med en kvindetegn-badge. 
 
 

Der er mange åbenlyse uligheder

– Men det er stadig automatisk det kvindepolitiske blik, jeg har på. Jeg lægger mærke til det, når kvinder bliver diskrimineret. Og jeg synes tit, jeg støder på det. Der er mange åbenlyse uligheder: det kønsopdelte arbejdsmarked, der betyder ulige løn, og det faktum, at mange kvinder bliver fattige som gamle, fordi de har måttet trække sig længere fra arbejdsmarkedet på grund af børnene og derfor ikke har fået sparet lige så meget op til pension som mændene. Fogh Rasmussen-regeringen besluttede jo, at pensionen skulle følge den, der havde opsparet den.
 
Selv er Karen Syberg en aktiv ude- og hjemmearbejdende kvinde. Hun er ansat på Information som kulturjournalist og sidder desuden hjemme og skriver bøger. I drivhuset i øvrigt, når årstiden tillader det. 
 
 

Smed bh og læbestift

Under rødstrømpebevægelsens første aktion smed Karen Syberg og de 11 andre første rødstrømper bh’erne og læbestifterne i sorte skraldesække midt på Strøget i hovedstaden under mottoet »hold byen ren«.
 
– Vi gjorde oprør mod skønhedsidealernes kvindeundertrykkelse. Vi var underlagt dogmer for, hvordan vi skulle tage os ud og opføre os. Kampen lykkedes dengang. Men jeg synes, der er brug for et nyt oprør mod objektgørelsen. I dag gælder det jo begge køn. Både mænd og kvinder er underlagt at skulle hype sig selv, performe og konkurrere, siger hun.
 
Der er vægt bag hendes ord. Hun var med til at tage initiativ til den første kvindelejr på Femø i 1971, hvor hun gik nøgen rundt syv uger i træk i al slags vejr og oplevede friheden fra omverdenens krav til kvinden om at tage sig godt ud.
 
 

Ammede i undervisningen

Karen Syberg blev mor som 27-årig. Hun var studerende og underviste på universitetet. 
 
– Jeg havde Kristian med og ammede ham, mens jeg underviste, fortæller hun med et smil og bemærker, at det nok ville være et særsyn i dag.
 
Resten af tiden deltes hun og hendes daværende mand om ansvaret for barnet.
 
Karen Syberg er født juleaften 1945 og er med egne ord »grundlagt i befrielsesdagene«. Hvilket passer meget godt til en kvinde, der selv har været befrielseskæmper på flere fronter og er en ægte frigjort kvinde.
 
– Vi kæmpede for at få lov til at være os selv og ikke bare pæne piger. Den kamp gav mig en indre sikkerhed, som jeg nok ellers ville have haft svært ved at opnå.
 
 
Læs hele interviewet med Karen Syberg i denne uges SØNDAG, blandt andet kan du læse:
  • Hvordan Karens egen mor skilte sig ud fra normen
  • Hvordan hendes familie reagerede på hendes livsvalg
  • Hvilken kamp Karen ville vælge, hvis hun gik på barrikaderne i dag
  • Hvorfor der ikke er så langt fra rødstrømpe i et kollektiv til landsbyhave på en mønsk gård