Charlotte Bøving: Det var kærlighed til både mand og land

Charlotte Bøving om sin kærlighed til island og sin mand
Foto: Christina Hauschildt

Charlotte Bøving havde gang i en lovende skuespillerkarriere i Danmark, da hun fandt kærligheden en sen nattetime på en café i Reykjavik. Han var islænding, og Charlotte beskriver ham som en islandsk vulkan: ”Kraftfuld og ikke til at stoppe”. I dag bor parret uden for Reykjavik med deres tre børn.

Vi mødes i caféen på Nordatlantens Brygge på Christianshavn i København. Det gamle, fredede pakhus, som nu danner rammen om bl.a. udveksling af nordatlantisk kultur, virker som et oplagt sted at mødes med en kvinde, der for godt fjorten år siden flyttede fra Danmark til Island draget af kærlighed på trods af en lovende karriere som skuespiller.

Skuespiller Charlotte Bøving er en livskraftig kvinde. Hun har masser af karisma og en energi, der smitter ved hendes blotte tilstedeværelse. Og naturligt nok taler vi om anledningen til, at hun er i København – nemlig fordi hun instruerer forestillingen ”SUSS!”, som blev vist i Island i efteråret, og som snart kan opleves på Teater V i København i en engelsksproget version.

Læs også om kærlighed mellem modne kvinder og yngre mænd

– Forestillingen handler om vold i hjemmet. Det er et kunstnerisk og dokumentarisk projekt, som bygger på interviews med voldsofre og udøvere, siger Charlotte, der glæder sig til at komme til Danmark med teatergruppen RaTaTam.

Charlotte Bøving er født og opvokset i Aarhus. Det var også her, hun uddannede sig til skuespiller. Siden arbejdede hun de første fire år af sin karriere på Aarhus Teater, før hun flyttede til København. Karrieren gik strygende, og Charlotte spillede mange store roller – bl.a. som Tora Teje i ”Billedmagerne”, hvor hun sammen med Bodil Udsen spillede på Betty Nansen Teatret. Priser blev det også til, bl.a. Henkelprisen i 1995.

De penge, Charlotte havde fået i forbindelse med sine priser, ville hun bruge på rejser. En af hendes rejser gik til Island.

– Det var en ti dages hestetur. Og jeg var vild med Island. Der var en kraft i jorden og i naturen, som fascinerede mig voldsomt, og som jeg var sikker på også måtte være i teatret, derfor besluttede jeg mig for at tage derop igen for at undersøge islandsk kultur noget nærmere.

En nat i Reykjavik blev til kærlighed

Charlotte mødte Benedikt på en islandsk café. Det var midt om natten, og begge var der med nogle venner.

– Det skulle bare have været et onenightstand i Reykjavik. Men vi endte med at skrive sammen i tre måneder – postkort og breve. Og så sendte vi kassettebånd til hinanden, hvorpå vi havde indtalt beskeder.

Dengang var der ikke internet, og det var ret dyrt at rejse til Island, man skulle bestille flybilletter i meget god tid. Benedikt var ung, yngre end mig, men han var ikke bange for at binde sig. Jeg oplevede ham som en islandsk vulkan, det var ret fascinerende. Og så var han både teater- og hestemand.

Benedikt rejste til København for at se en forestilling, Charlotte spillede med i, og efterfølgende inviterede han hende til Island på en hestetur.

– Det regnede. Silende regn. Ti timer om dagen på en hesteryg i det vejr. Men jeg var jo forelsket, så der var ikke noget, der kunne slå mig ud. Jeg kan huske, at han sagde: ”Selv efter fem dage smiler du, Charlotte. Du må være min kvinde”. Han var i det hele taget meget imponeret over denne her danske kvinde, der kunne tåle mosten og havde noget råstyrke.

Oplevelser i Reykjavik.

Flyttede til Island

Parret flyttede først sammen i København, og snart fik de en lille datter.

– Da vores datter var et halvt år, tænkte vi: Hvorfor ikke prøve at flytte til Island? Jeg tænkte ikke dengang, at vi skulle blive der, jeg kunne jo ikke islandsk. Alligevel blev det sådan, siger Charlotte.

– Det var hårde år til at begynde med, vejret er barsk, og sproget er svært. Der var mange, der sagde til mig: ”Hvordan kan du finde på at flytte til Island? Nu er din karriere for alvor blevet skudt i gang, og så rejser du fra det hele”. Og de første par år var jeg da også på Island hovedsageligt som Benedikts kone. Han er en personlighed, det er svært at komme udenom – og hans karriere som instruktør gik forrygende.

Men at flytte til Island gav mig også en ro, en pause til at tænke over, hvad jeg gerne ville, og om jeg stadig ville arbejde med teater. Og hvis jeg ville det: Hvad havde jeg så på hjerte? Roen og min egen stemme synes jeg, at jeg har fundet på Island, og nu laver jeg teater over temaer, som undrer eller provokerer mig. Nogle gange spiller jeg selv, og andre gange instruerer jeg. Det giver en dejlig frihed.

Tilbage til Danmark?

– På en måde kunne jeg da godt tænke mig efter 12 år i Island at flytte hjem til Danmark. Men min mand er så utroligt forankret i det islandske, og det er jeg vel egentlig også selv. Men jeg kan sagtens forestille mig, at mine børn engang flytter til Danmark, og så kan jeg jo flakse lidt..! I hvert fald drømmer jeg om i fremtiden at rejse mere til Danmark med mine projekter.

Charlottes næste forestilling med RaTaTam skal handle om kærlighed, og så er hun i gang med at skrive en soloforestilling om døden.

– Det er et fascinerende og mystisk emne. Og så handler det om vores kulturs generelle angst for at blive ældre. Ingen har lyst til at ligne den alder, man har. Vi roser hele tiden hinanden for at se ti år yngre ud, end vi er! Hvad er det for noget: Hvorfor er vi så bange for at blive gamle? Døden er et spændende tema, fordi det tager pulsen på livet.

OM CHARLOTTE

• Født 1964 i Aarhus

• Uddannet på Skuespillerskolen i Aarhus

• Arbejder i dag som skuespiller, iscenesætter og dramatiker

• Bosat i Island

• Gift med den islandske skuespiller og instruktør Benedikt Erlingsson

• Mor til en datter på 18 år og tvillinger på 8