Nikolines brevkasse: Kollegaen er en plage

Tegning der illustrer et dilemma fra Nikolines brevkasse: Kollegaen er en plage

En læser har skrevet ind til Nikoline Werdelins brevkasse. Hun har for hjælp til, hvordan hun kan håndtere sin nye kollega, der er meget dominerende.

Hej Nikoline

For nylig var vi gennem en del omstruktureringer på min arbejdsplads, hvor vi både fik nye opgaver og nye kolleger. Jeg skal nu arbejde sammen med en jævnaldrende kvinde, som jeg på afstand havde det bedste indtryk af. Men nu har hun vist sig at være lidt af en plageånd, for hun retter konstant på mig, og det har gjort mig mere og mere usikker.
 
Jeg har prøvet at argumentere med, at vi jo har en forskellig tilgang til opgaverne, men det preller tilsyneladende af. Hun er meget dominerende og ansvarsfuld, og det er åbenbart kun hendes mening, der dur. Det har ødelagt min arbejdsglæde fuldstændig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil nødig gå til min chef og risikere at fremstå som en vanskelig medarbejder. Der er tilsyneladende ikke andre, der haft samarbejdsproblemer med hende.
 
Skal jeg rette ind, eller bør jeg forsøge at finde et andet job, inden hun har drænet mig helt for selvtillid?
 

Venlig hilsen, Lisbeth

Læs også: Nikolines brevkasse -Misundelig på veninderne 

Kære Lisbeth

Hvor er vi bange for konflikter, tænkte jeg, da jeg læste dit brev. Min umiddelbare fornemmelse er, at du ikke har løftet stemmen nok. At dit forsøg på at sætte en grænse har været alt for spagt. 
 
Vrede er en dejlig udadrettet følelse forbundet med libido og kraft. Vist er den destruktiv og rigtig farlig, hvis den er ophobet, udtryk for kaos og uden for kontrol – men veltempereret vrede tror jeg ikke, man behøver at være bange for. At vise vrede er langt sundere end at vende tingene indad – og det er meget bedre end bagtal og passiv aggression. Se det som et drys chili! En kant i det, du siger – lidt lyn i dine øjne. Forbered dig, så det, du siger til din kollega, er fast, spidst og præcist som en pil. Der skal måske mere til, end ”vi har jo hver vores måde…”. Du skal måske sige et par skarpe ord om din integritet og faglighed – og at kun det, der vedrører jer begge, ligger til forhandling. Hold dig til sagen og bliv ikke personlig.
 
Løser det ikke problemet, ville jeg indkalde til en samtale med chefen, hvor I begge er til stede. Fortæl, hvad der sker, og hav klare eksempler på problemet parat.
Hvis historien udløser lidt snak: Tag dig ikke af det, vær venlig og kortfattet og loyal i forhold til din kollega. Hvis hun er kronisk besværlig, vil det hurtigt vise sig, der er heldigvis en slags naturlov i de tilfælde.
 
Venlig hilsen, Nikoline