Mød tre kvinder i mandejobs: Når drømme sejrer over kønsnormer

Kræver det ekstra hår brystet at være kvinde i et mandefag? Tømrer Charlotte Valentin Ernst, SAS-pilot Monica Koester og sportsjournalist Luna Christofi er alle tre omgivet af mænd på jobbet – og de ville ikke bytte for noget i verden. Hør hvorfor.

– Man bliver som de ulve, man hyler med, fortæller Charlotte, der arbejder som tømrer. Ligesom Monica og Luna arbejder hun til daglig i et fag, som er domineret af mænd – og hun elsker det. Tonen og miljøet er nemlig en anden, forklarer hun.

Charlotte er tømrer

– Det passer mig perfekt at være i en verden af mandehørm. Jeg kan være lige så dum og grov i replikken, og jeg har fået min egen position som én af drengene.

Charlotte Valentin Ernst, 46 år, er uddannet tømrer. Hun fik sin første værktøjskasse som 6-årig, da hun var med sin mor på højskole. Siden har hun elsket at have et værktøj i hånden og har aldrig været bange for at kaste sig ud i at banke søm og skruer i de mange huse, hun har renoveret eller bygget gennem årene.

– Jeg har altid følt mig som en drengepige, og jeg trives meget bedre i selskab med det mandlige køn. Jeg synes sgu ikke, at der er særlig meget søstersolidaritet blandt os kvinder. Vi kan være frygtelige jaloux og misundelige på hinanden. Kvinder har også noget mobbeagtigt over sig, som jeg ikke bryder mig om. Og det har mændene ikke på samme måde. De taler lige ud af posen og er meget kontante, og sådan et miljø passer bedre til mig.

Laura Bro: Selv om man ser sød ud, kan man godt være en skiderik

Monica er pilot

Ved et tilfælde fandt Monica Koester, 42 år og pilot i SAS, ud af, at det var muligt at søge ind på pilotuddannelse på Norwegian Aviation College, der var delvist ejet af SAS. Hun skulle selv betale mange hundred tusind kroner for uddannelsen, men Monica tog chancen og søgte. Og hun kom gennem nåleøjet og bestod alle test og screeninger. Pludselig var Monica på vej til at udleve sin største drøm: At komme på vingerne og blive pilot.

– Jeg tilhører en arbejdsgruppe, hvor der ikke er tid og plads til fnidder og fnadder. Du er nødt til at åbne munden og være klar på det, du siger. Ellers kan du ikke sidde i et cockpit.

Det betyder også meget for Monica, at hun ene og alene bliver vurderet på sine evner som pilot.

– Jeg vil ikke have særbehandling, fordi jeg er kvinde. Jeg vil behandles og vurderes i kraft af det arbejde, jeg udfører, understreger Monica.

– I vores vestlige del af verden er vi så heldige, at vores køn ikke behøver at være en stopklods i forhold til vores valg af arbejde. Det handler om dine evner, hvad du gerne vil med dit liv, og det synes jeg er en super positiv udvikling for os kvinder, siger Monica.

Guide: Få mere ros på jobbet

Luna er sportsjournalist

Luna Christofi, 48 år og sportsjournalist på TV 3 siden 1998, er opvokset i en lille sønderjysk by, hvor hun for første gang blev ført ind i fodboldens verden. En verden, som hun lever og ånder for i dag, og som har ført hende ansigt til ansigt med verdens største fodboldstjerner og trænere.

En af de ting, som Luna føler, hun er forskånet for ved at arbejde i en mandsdomineret verden, er kvindesladder og chancen for, at små ubetydelige konflikter vokser sig store.

– Der er ofte et uigennemskueligt psykisk spil og latterlige konflikter mellem kvinder på en arbejdsplads, hvor det, du siger, kan få tillagt en helt anden betydning. Kvinder har det også med at tale bagom ryggen på dig eller gå og samle ting sammen, og når anledningen er der, får man pludselig det hele på én gang.

Luna tror, at kvinder kan lære noget af den måde, mænd omgås hinanden på.

– Mænd har også konflikter med hinanden, men jeg synes, de er gode til at komme ud af dem og få dem afviklet. De går ikke som kvinder og fedter rundt i det. Og det er en af de ting, jeg godt kan lide ved at være i mændenes og sportens verden.

Camilla Andersen: Håndboldspillet har gjort mig til den, jeg er