Jeg er stolt over at blive kaldt for metroens mor

Anne-Grethe Foss blev i slutningen af 1960’erne meget fascineret af den parisiske metro. Efterfølgende kæmpede hun for at få en metro til Danmark

Fra mandag til fredag tager 74-årige Anne-Grethe Foss hver morgen metroen fra sit hjem ved søerne i København og ud til Metroselskabet på Amager, hvor hun er viceadministrerende direktør

– For mig er metroen et livsværk. Sådan føler jeg det. Men jeg vil skynde mig at understrege, at det ikke bare er mit livsværk. Et projekt som metroen kan kun lade sig gøre ved samarbejde, siger Anne-Grethe, som har taget plads ved mødebordet i sit kontor i Metroselskabet, hvorfra der naturligvis er udsigt direkte til metroen.

En metro i København

Anne-Grethe og metroen har fulgtes ad igennem mange år. Hun forelskede sig i transportsystemet under jorden, da hun som ung studerende i en periode sidst i 1960’erne boede i Paris.

– Jeg gik på Arkitektskolen og var meget optaget af fransk arkitektur. Jeg fik et stipendium, som betød, at jeg kunne tage til Paris for at studere arkitektur. Men det, der gjorde størst indtryk på mig under mit ophold var metroen. Anne-Grethes ophold udmøntede sig i en rapport om den parisiske metro. Da hun kom hjem til Danmark, brændte hun for ideen om en metro i København

Da Anne-Grethe blev færdiguddannet, blev hun efter noget tid ansat i Miljøministeriet bl.a. for at se på, hvordan man kunne planlægge byen sammen med infrastrukturen. Senere kom hun i Transportministeriet og blev dermed inddraget i planlægningen af Øresundsforbindelsen. Hun sad også i et udvalg, der så på, hvordan infrastrukturen kunne forbedres i hovedstadsområdet.

– Tidligere ønskede man ikke at bygge på Amager, fordi der ikke var nogen baneforbindelse, som kunne sikre en miljøvenlig transport. Men vi var flere, der arbejdede for, at byggede man en metro herude, så ville man også kunne skabe grundlaget for en byudvikling på Amager.

Læs mere om Paris her

En grøn by

Selvom det tog mange år at bane vejen for metroen politisk, så kan Anne-Grethe fortælle om stor velvilje.

– Politikerne ville jo gerne have en grøn by, som man kunne køre nedenunder, siger Anne-Grethe, der betragter det som en gave, at hun har fået lov at være med i alle årene med metroen.

– Det er ikke mange beskåret at få lov at være med i noget så fascinerende som dette. Der er stadig mange, der kommer hen til mig i metroen og endda på gaden og siger: Tak for din metro. Og jeg bliver glad og rørt hver gang. Der er rigtig mange mennesker, der har glæde af metroen i dag. I begyndelsen tror jeg, at mange tænkte: Hvad skal vi med den metro, hvad skal vi bruge den til. I dag tror jeg, der er mange, som tænker, hvad skulle vi have gjort uden den, siger Anne-Grethe, der helt naturligt med årene har fået tilnavnet Metro-mor.

– Jeg skal jo ikke gøre nogen røverkule af mit hjerte. Jeg må indrømme, at jeg bliver stolt, selvom jeg ikke synes, det er helt retfærdigt, for vi er så mange, der har været med.

Ingen planer om at stoppe

Med sine 74 år er der mange, der ville mene, at nu kunne Anne-Grethe med sindsro trække sig fra arbejdsmarkedet, men det har hun nu ikke planer om foreløbig.

– Det ville jo nærmest være som at sige, at nu ville jeg holde op med at være mor for mine børn. Det kan jeg jo ikke. og så er jeg så heldig, at jeg har en administrerende direktør, som ikke har noget imod at have »den gamle« gående. Han siger i hvert fald, at han sætter pris på min indsats. Så længe jeg selv synes, at jeg kan bidrage med noget, og så længe jeg kan fornemme, at omverdenen synes det samme, så vil jeg gerne være med.