Birgitte Raaberg: Jeg favner det perfekte i at være uperfekt

Skuespiller Birgitte Raaberg, 62 år, blev for alvor kendt med sin rolle som den charmerende, blonde Susan Himmelblå i ”Midt om natten” tilbage i 1984. Ved siden af skuespillet har Birgitte Raaberg sidenhen uddannet sig inden for kommunikation, indre lederskab og psykologi. Hun holder foredrag og kurser herom, og underviser desuden på en højskole i ”drama, selvindsigt og den slags ting.”

For Birgitte Raaberg er det vigtigt at tage ansvar for sit eget liv. Kun ved at tage ansvar er man ikke et offer, siger hun flere gange på forskellige måder. Og livet bliver bare så meget sjovere, når man ikke er et offer. Hun er ikke så meget for religioner, for ’’tit er religioner desværre blevet brugt som et undertrykkende regelsæt’’, formulerer hun det. Men hun har en kerne inden i sig af tro på, at der er en mening.

– Jeg tror, at alt vi siger, alt vi gør, og alt vi tænker er en levende bøn til universet om, hvordan vi gerne vil leve vores liv. Når man erkender det, får man jo et stort ansvar, som ingen til fulde kan leve op til. Derfor må man sige til sig selv: Jeg favner det perfekte i at være uperfekt. Fordi jeg er et menneske, og som menneske er jeg nødt til at eksperimentere mig frem. Men jeg vil gøre mit bedste for, at de eksperimenter, jeg laver, ikke ødelægger for meget for mig selv, mine medmennesker og for vores smukke jord.

Ellen Hillingsø: Jeg kan lige så godt droppe facaden

I kontakt med naturen

Indimellem kører Birgitte Raaberg sammen med andre nogle kursusforløb i såkaldt Earth Wisdom, der drejer sig om indianeres og andre gamle folks mere oprigtige måde at være i kontakt med naturen på. En del af de forløb går ud på at fortælle historier om den visdom, forfædrene kæmpede sig til og om ressourcerne i visdommen. Ikke blot for at vise forfædrene respekt, men i høj grad også for at tage ved lære af deres visdom og forsøge at finde ud af, hvordan livet leves bedst. Det er temaer, Birgitte Raaberg kan tale fascinerende engageret og oplysende om i timevis. Et nøgleord i dem er håb, siger hun.

– Det er vigtigt at se sine realiteter, men ikke låse sig fast i dem. For man skal prøve at skabe sig et billede af, hvordan tingene kan blive. Lidt avanceret sagt drejer det sig om at ”be your becoming”. At være den, du bliver. Det lyder abstrakt, men det er det egentlig ikke. Og vi har brug for det håb, for det kan vi bygge vores visioner på, og vores visioner skal bære os igennem, siger hun

Mette Horn: Overgangsalderen er vores anden pubertet

Har lært af sine fejl

Ingen er perfekte, og heller ikke Birgitte Raaberg er gået glat gennem livet uden at få skrammer. I de seneste mange år har hun til gengæld gjort sig umage for at blive den bedste version af sig selv, blandt andet gennem at lære af det, hun gerne ville have gjort anderledes.

– De ting, jeg har mødt, som måske ikke var de sjoveste, er måske de ting, der har lært mig mest. Det er en fin måde at se det på, synes jeg. Det kan godt være, det ikke var rart i situationen, men da vidste jeg jo ikke bedre. Og når jeg i dag har den pondus, jeg har, så er det fordi, jeg førhen har dummet mig eller er gået ind i mure og har lært af det.

Anne-Dorthe Michelsen: Livet er for kort til at gå og bekymre sig