Eva Jørgensen: Endelig lykkelig igen

Det er syv år siden, den tidligere tv-journalist Eva Jørgensen mistede sin mand til en aggressiv sklerose-sygdom, og hendes dengang 10 måneder gamle søn mistede sin far. Det har været en svær tid, men i dag er hun ikke bare glad– hun er faktisk lykkelig

Da DR-journalisten Eva Jørgensen for syv år siden var højgravid med sin søn, fik hendes mand den aggressive diagnose ALS - Amyotrofisk Lateral Sklerose - og knapt et år senere måtte hun pludselig vende sig til en ny hverdag som enke og mor til en lille dreng. At det har været nogle svære år at komme igennem, lægger den 50-årige tv-journalist ikke skjul på. Men i dag er hun omsider glad igen - ja, faktisk lykkelig. Det fortæller hun til SØNDAG.

- Jeg er ikke bare glad, men lykkelig. Lykkelig er et mere korrekt ord. Glad bliver jeg, når jeg bliver totalt glad i låget over et eller andet, typisk noget der handler om min søn eller mine venner. Men jeg er meget taknemmelig for at være, hvor jeg er, og for at have så utrolig meget, som jeg har, siger Eva Jørgensen.

I 2002 døde Hanne Bech Hansens mand. På søndag.dk fortæller hun hvordan hun kom videre efter hans død og hvordan hun hver eneste dag savner ham

Elsker sit liv

I dag er den tidligere tv-journalist blevet selvstændig og har netop barslet med bogen "Kære pårørende - Kom igennem en svær tid", der handler om, hvordan man som pårørende lever med et meget sygt menneske.

TV-vært Katrine Hertz Mortensen fik angstanfald efter hendes mors død. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun kom ud af sin angst.

Og hun er glad for freelancetilværelsen, der giver hende en enorm frihed - og for sin tilværelse i det hele taget. Hun lægger ikke skjul på, at det ikke er alting i hendes liv, der er perfekt. Men hun mener ikke, det er en hindring for at have en dyb, grundlæggende lykkefølelse i sig.

- Lykke er ikke lig med perfektion. Det troede jeg måske en gang. Jeg forestillede mig, tror jeg, at hvis jeg bare gjorde tingene lidt bedre, så bum, bummelum, så blev man lykkelig. Men sådan går det jo ikke. For mig er det noget, der lige så langsomt er sevet ind. Der er gået tid med at tænke tanken, og så pludselig en dag opdager jeg, at det faktisk er blevet en del af mig selv: At ja, jeg elsker mit liv - mit uperfekte liv, siger Eva Jørgensen til SØNDAG.