Bier i baghaven

bier

Honningbien har efterhånden svært ved at finde næring ude i naturen, men du kan støtte bestanden af bier ved at plante gode biplanter i haven.

 

Bier i baghaven

Det er op ad bakke for honningbien, som har mindre vild natur at finde næring i og må kæmpe med ensartede afgrøder på markerne, sprøjtemidler og snyltemider. Du kan være med til at støtte bestanden ved at plante gode biplanter. Til gavn og glæde for alle, for honningbien kan vi ikke undvære til bestøvning.   
 
Der findes ca. 250 biarter, og af dem lever kun honningbien og humlebien i sociale fællesskaber, som danner en helhed, hvor alle er afhængige af hinanden. 
I naturen har vilde honningbier i millioner af år levet i træer med tilpas store hulrum til at rumme en bifamilie.
 

Vilde bier er udryddet 

I dag er der stort set ingen vilde honningbier tilbage herhjemme; til gengæld findes der omkring seks milliarder honningbier i bistader, og de små, flittige insekter fungerer fint som husdyr og har gjort det i årtusinder. 
 
De er fredsommelige af natur og stikker kun, hvis de føler sig truede. Og i bistader kan man bekæmpe varraomiden, som har været med til at udrydde de vilde bier, siden den kom hertil i 1984. 
 
Derfor skal en bifamilie, inden den købes, være kontrolleret fra sælgers side af en erfaren biavler for at undgå spredning af sygdomme.     
 
 

Vis naboerne hensyn

Ud over kontrol af bifamiliens sundhed er der ingen særlige regler for privat bihold i haver, bare man udviser hensyn til naboer, så bierne ikke er til gene for dem. 
 
Det kan man bl.a. gøre ved at vende stadets indgang væk fra nabohaver, placere stadet ved en høj hæk eller høje træer, så bierne skal flyve højt for at komme over dem, og ved at sørge for at have næring og vand i egen have, så det ikke er naboens have, der kommer til at stå for det.    
 
Bistader findes i forskellige udformninger, og et stade rummer en bifamilie på omkring 50.000 honningbier. Her lever de i et specialiseret arbejdsfællesskab, som består af en dronning, omkring 500 droner (hanner) og tusindvis af arbejdsbier (hunner).
 
Dronningens opgave er at lægge æg, dronernes at parre sig med dronningen og arbejdsbiernes at passe yngel og bo, indsamle og opmagasinere nektar og pollen, hente vand, holde vagt og skabe ventilation i boet med vingeslag. Opgaver, som skifter i løbet af arbejdsbiernes levetid. 
 
 

Kilovis af honning

Honningbier lever af nektar og pollen, som de indsamler fra blomster og opbevarer i små huller i voksplader. Pollen udgør biernes proteinkilde, mens nektaren, som de omdanner til honning i kroppen, udgør energikilden. 
 
Et stade kan producere ca. 50-80 kg honning om året, og bierne bruger en del i løbet af sæsonen og gemmer en del til vinterforråd. Tager man honningen, skal den derfor erstattes med andet, f.eks. sukkervand, som bierne så lever af.  
 
Bierne formerer sig ved at sværme, når et stade er ved at være overbefolket. Så opfostres en ny dronning, og den gamle dronning sværmer derefter af sted med en del af flokken for at finde et nyt sted at bo, mens duften af hende holder sværmen samlet.
 
Skulle en bisværm slå sig ned i ens have, kan man kontakte Dansk Biavlerforening, som henter den gratis. Eller beholde den selv, hvis man har en halmkube eller en kasse at indfange den i – sukkervand lokker i så fald bierne indenfor.
 
 

Hvad skal der til

Først og fremmest er et bistade, med alt hvad dertil hører, nødvendigt. Desuden en bidragt med hat og slør, som skærmer for ansigt og krop samt handsker med lukkemanchet til brug, når stadet åbnes, for selv om  bier af natur er fredelige, stikker de, hvis de føler sig truede eller skal forsvare deres bo.
 
En røgpuster er også fast udstyr, da røg beroliger bierne og får dem til at trække nedad i stadet. Dertil kommer bl.a. en blød kost til forsigtigt at børste bier af vokstavlerne, inden man tager tavlerne helt op.
 
En begynderpakke med alt udstyr kan købes hos Dansk Biavlerforening, som også holder begynderkursus i biavl i lokale foreninger rundtomkring i landet. 
 

Næring til bierne

Selv om bier flyver 1-5 km efter føde, så hører det med til at holde bier at sørge for, at haven byder på næring til dem i form af vand og blomster med nektar og pollen gennem hele sæsonen. 
 
Tidligt forår er erantis, vintergæk og krokus gode pollengivere, det samme er hassel og pil. I april er stenfrugttræer som mirabelle gode, og i maj byder frugttræer, især æble- og pæretræer, på blomster med et højt indhold af nektar og pollen.
 
Det samme gør frugtbuske som hindbær og brombær i juni/juli og anisisop/indianermynte, som blomstrer fra juli til september/oktober. Krydderurter er også gode biplanter.   
 

Gode biplanter

Hjortetrøst, Eupatorium, kattehale, Lythrum salicaria, og pileurt, Persicaria, er alle sensommerblomstrende stauder og gode nektar- og pollenplanter, især kattehale, som blomstrer august-september. Her sammen med kvæsurt og floks.
 
Hjulkrone, Borago officinalis. Enårig, trives i sol, er tørkefølsom og blomstrer fra juni-september. Blomsterne har et højt indhold af nektar og en del pollen. Selvsående. 
 
Jakobsstige, Polemonium caeruleum, en staude, som blomstrer juni/juli-august og har et højt indhold af nektar og en del pollen. Trives bedst i fuld sol til let skygge i let, næringsrig og fugtig jord.
 
Honningurt, Phacelia tanacetifolia. En hårdfør enårig plante, duftende og nyttig. Blomsten har et højt indhold af nektar og pollen. Desuden en grøngødningsplante, som forbedrer jordkvaliteten. Holder af varme og tåler lidt tørke. Blomstrer fra juni til frost.
 
Gyldenlak, Cheiranthus cheiri. To-årig, blomstrer andet år og selvsår sig. Højt indhold af nektar og også en del pollen. Blomstrer juli-oktober.