Lisbeth Zornig om SØNDAGs Heltindepris: Omsorg føles på en anden måde, når den er ulønnet

Lisbeth Zornig er en af de fire dommere i valget af finalisterne til SØNDAGs Heltindepris

Selv været udsat 

Lisbeth Zornig Andersen har selv været udsat, men brød med sin sociale arv. Noget, der ifølge hende selv ikke kun skyldtes det drive, hun bar rundt på indeni, men også handlede om en konsekvent og kærlig kreds af voksne – fagpersoner som frivillige – der så hende, og som handlede på det, de så.  

– For mig handler frivillighed ud over næstekærlighed også om at gå ind i kampen, være villig til på vegne af et andet menneske eller en sag at tage de tæsk, der kommer, og satse sig selv og investere af sig selv uden en forventning om at få noget igen, siger hun til SØNDAG.

Kender du en kvinde, du vil indstille til SØNDAGs Heltindepris? Klik her og se hvordan du gør

Frivillighed handler om omsorg

Lisbeth Zornig Andersen mener, der er stor forskel på, om den hjælp, man får, kommer fra en fagperson, der er professionel og lønnet, eller fra et medmenneske, der frivilligt gør en forskel. 

– Omsorg føles på en anden måde, når den, som giver den, ikke får løn for sin indsats. Frivillighed handler netop om omsorg, og det kan noget, som lønnet arbejde ikke kan, bl.a. give hjælp til de mennesker, der undgår myndighederne, fordi de har slået sig på systemet, og efterfølgende frygter det. Frivillige yder en uvurderlig indsats i samfundet, siger hun til SØNDAG.

Bror får hjælp

– Frivilligt arbejde er ikke bundet op på vanetænkning, processer og struktur. Når det er allerbedst, så opstår der løsninger blandt de frivillige, som siden bliver overtaget og udviklet af systemet, eller de frivillige supplerer, så systemet bliver mere finmasket til fordel for de mennesker, som har brug for hjælp, siger Lisbeth Zornig Andersen og nævner sin egen bror som eksempel. 

– Min bror har i årevis haft et misbrug. Han bor i Rødovre, hvor man har en frivillig ringekæde, som går ud på, at han på et bestemt tidspunkt hver morgen bliver ringet op af den samme kvinde, der lige spørger ind til ham og sikrer sig, at han er o.k. Det har hun gjort i otte år nu, og han har aldrig mødt hende. Det virker, og det er enormt betryggende for os som familie, siger hun til SØNDAG.