8 tips til efterårshaven

Det er nu du skal forberede haven på vinterens komme – og samtidig gøre forårsarbejdet til en leg. Her får du nogle gode råd til efterårs- og vinterhaven – lige fra at spare penge til at undgå ulykker.

1. Plant nu og spar penge

"Det, der plantes om foråret kan gro, men det, der plantes om efteråret, skal gro".

Sådan sagde man tidligere, og noget er der om snakken, for det kan være så tørt om foråret, at planterne har svært ved at etablere sig uden ihærdig vanding, mens vintermånederne normalt er regnfulde og fugtige.

Der er også penge at spare, fordi du kan plante barrodsplanter - planter uden jord på rødderne - der er billigere end planter i potte eller med klump. Så derfor - plant nu, hvis du skal have plantet løvfældende træer og buske.

De har smidt bladene og er gået i vinterhvile. Stedsegrønne planter kan ikke skrue så langt ned for blusset, som de løvfældende. De skal derfor helst plantes i april-maj, når jorden begynder at blive varm igen, eller i september måned, mens jorden stadig er så varm, at rødderne søger ud i den, og planterne når at etablere sig inden vinteren.

Tip:
Roser kan købes både som potteplanter og som barrodsplanter. For dem gælder de samme regler som ovenfor. Inden plantning skal barrodsplanter stå i vand. Stauder er alle i potte. De plantes bedst fra april til midten af september.

2. Lad ikke pengene fosse ud

Ja, det er næsten det, der sker, når de nedfaldne blade bliver stoppet i plasticposer og kørt på containerpladsen.

Selv om planterne har trukket en stor del næringsstoffer til sig, inden de vinkede farvel til bladene, så er der stadig en god rest tilbage. Er havens planter sunde og raske, hører bladene hjemme i haven, i kompostbunken eller i bedene under træer og buske.

Tip:
Fjerner du først de rust- og stråleplettede blade under roserne og lægger et tykt lag nyfaldne blade fra andre planter ind under dem, beskytter du det sted, roserne er podet samtidig med, at du øger jordens mikroliv og derved forstærker nedbrydningen af skadelige organismer.

3. Hovedrengøring i drivhuset

Ikke nok med at det er en fornøjelse at se på hele vinteren. Det er også en lettelse om foråret, når der skal gang i drivhuset, at det er gjort grundigt rent inden vinteren.

Det er ikke nær så koldt for fingrene nu som senere.

Flå alle ikke stationære planter op og fjern dem sammen med den jord, de har stået i. Så minimerer du risikoen for, at sygdomme og skadedyr bliver overført til næste sæson. Vask drivhuset omhyggeligt med en børste f.eks. med sæbevand eller en opløsning af Rodalon.

Tip:
Hvis du ser drivhuset dagligt, så hæng en lyskæde dekorativt op inde i det og lav et lille havetableau. Stil en stol derind, så du kan nyde den spæde vintersol.

4. Gør græsplænen kampklar

De mange, milde, grønne vintre havde næsten fået os til at glemme alt om sneskimmel i græsplænen, indtil vi fik en reminder sidste vinter. Sneskimmel er en svampesygdom, der viser sig ved en hvidlig belægning på græsset.

Årsagen er, at græsset er blevet lukket inde under snemasser og nedfaldne blade. Bladene er tilmed som regel kittet sammen til et lag, der er næste lufttæt, og som ligger på plænen på de steder, hvor der er læ.

Vil du minimere risikoen for angreb af sneskimmel, skal du rive nedfaldne blade af græsplænen - alternativt køre dem grundigt igennem med plæneklipperen, hvis du har en rotorklipper. Kommer der senere sne så undgå at trampe den sammen. Og er uheldet ude, så riv op i den faste sne.

Tip:
Græsset gror langt hen på efteråret, derfor kan du gøde den let med 2 kg NPK 12-5-14 eller lignende pr. 100 kvadratmeter ca. 1. november. Husk at klippe tæt inden vinteren.

5. Lad spaden ligge…

…og lad regnormene gøre gravearbejdet, mens du hygger dig med en god bog. Mange har tradition for at grave jorden i urtehaven, så der vendes op og ned på det hele til gene for regnormene, der kan forbedre jorden betydeligt ved deres aktivitet.

Du kan forbedre forholdene for regnormene ved at lægge et tykt lag plantemateriale/kompost oven på jorden. Om foråret skal du blot rive det overskydende, uomsatte materiale af og lægge det i kompostbunken. Den jord, der har været dækket, kan normalt blot kultiveres med en håndkultivator, inden der lægges kartofler og sås urter.

Tip:
Det er en fordel at indrette køkkenhaven med faste bede (max. 120 cm brede) med gange imellem.

6. Fæld i tide... og plant fornuftigt

Mange nybyggere planter træer og buske, der vokser hurtigt. Det får haven til at se ud af noget i en fart. Men det kræver, at der fældes og beskæres i tide, så hele plantningen ikke ødelægger sig selv. Vinterhalvåret er et godt tidspunkt at tjekke, om der er behov for en udtynding.

Tip:
Når du skal plante stedsegrønne planter, er det værd at vide, at mange tåler beskæring, f.eks. kristtorn, laurbærkirsebær, rododendron, taks og buksbom. De bliver derfor sjældent for store, da de kan holdes nede med saksen modsat f.eks. gran og fyr. Når du skal plante træer, kan du vælge sorter, der forbliver små f.eks. kugleformede ahorn i stedet for den gængse spidsløn, der egner sig til større forhold.

7. Hold stauderne sunde

Normalt skal staudetoppene blot blive siddende til sidst på vinteren, så de kan beskytte bunden. Der er dog undtagelser. På syge stauder skal toppen fjernes inden vinteren. Det gælder bl.a. pæoner, der er angrebet af pæongråskimmel.

Tip:
Ved valg af stauder er det også værd at tage frøstanden i betragtning. Den kan være meget dekorativ som på løvehalen her.

8. Undgå ulykker - ret fliserne op

Samler regnvandet sig i pytter på fliserne, så gælder det om at få dem rettet op, inden frosten kommer, og gør fliserne spejlglatte og dermed livsfarlige.

Tip:
Skal du lægge nye fliser, så vær opmærksom på, at nogle kan være glatte i vådt vejr og frostvejr, f.eks. visse klinker og slebne granitsten. Er der trapper i haven, så overvej at sætte et gelænder op til glæde for familiens ældre medlemmer.