Guide: Julekort eller billede med broderi

Julekort broderi

Glæd en, du holder af, med et hjemmelavet julekort med broderi, eller pynt hjemmet med et fint julebillede. Få en guide her.

Guide til julekort eller billede med broderi:

Du skal bruge:

15 x 20 cm mørkeblåt lærred. Karbonpapir. DMC Moulinégarn i grøn 367, rosa 3708, brun 840 og brunviolet 3860. Blåt karton:  1 stk. på 14,5 x 21 cm + 1 stk. på 29 x 21 cm. Hobbykniv og limstift.

LÆS OGSÅ: Guide til søde gavemærker med julebroderi

Sådan gør du:

Overfør motiver til stoffet med karbonpapir. Broder motivet midt på stoffet, der broderes med 2 deltråde i nålen. Broder løg og blade med kontursting og blomsterne med millefleurssting. Læg et håndklæde på strygebrættet, og pres det færdige arbejde fra vrangen med et fugtigt klæde over. Fold det store stykke karton på midten. Skær et hul på 7 x 12,5 cm på midten af forsiden medlige stor afstand til sider og top. Klip broderiet let til og lim det på bagsiden af kortets forside. Lim det det lille stykke karton bagpå, så trævlekanten skjules. 

Tip: Når du skal brodere de forskellige sting, er det en god idé at spænde stoffet med det påtegnede motiv fast i en syring, så stoffet ikke strækker sig under syningen.

LÆS OGSÅ: Guide: Stofnet med broderet krans

Mønster (billedet kan med fordel kopieres over i word og justeres til ønsket størrelse):

Kontursting og millefleursting: