Lisbet Lærke: En mester i at klippe (jule)hjerter

Skal du også klippe julehjerter i år? For mange af os er det først rigtig jul, når vi har siddet og nørklet med saks og papir og haft juleklippedag med familie eller venner. Men for Lisbet Lærke er julehjerter ikke bare noget, hun klipper til jul. Hun klipper hjerter året rundt. Og hun er en mester til det.

Det er sjældent kønt, hvad vi præsterer hjemme hos os, når vi holder juleklippedag, når nu sandheden skal frem.

Alligevel holder vi trofast fast i traditionen. Det er som om, det først rigtigt er jul, når vi har været samlet dér ved spisebordet, nogle stykker, familie og venner, alle bevæbnet med glanspapir, sakse og en engels tålmodighed, og har lavet julepynt. Nogle er klart dygtigere end andre, men selv de dygtigste, jeg kender, får lidt sved i håndfladerne og nikker anerkendende, når de hører om hende her: Lisbet Lærke.

Klip julehjerter og kom ned i gear: 

Julehjerter på museum

For Lisbet Lærke er en sand papirkunstner. Hun kan klippe hjerter, som er helt unikke: Hjerter klippet af helt op til ni strimler papir. Hjerter med motiv indflettet på siden. Hjerter med forskelligt motiv på både for- og bagside. Små miniaturehjerter. Hjerter, hjerter, hjerter. Og mange af dem kan ses på det lille, bitte Julehjertemuseet, der ligger i Tisvildeleje. Et museum, som er - ja, Lisbets hjertesag!

Julehjertemuseet  åbnede i 2014 og er kun kommet op at stå ved frivilliges hjælp og indsats og med Lisbet selv som den drivende kraft. Der er ikke meget plads i det lille lokale, og man skal lade Lisbet selv fortælle om de enkelte hjerter, hun har klippet, for at få den fulde og hele historie med. 

Julehjertet og H.C. Andersen 

Lisbet fortæller gerne selve julehjertets skabelseshistorie. Den om, at det flettede julehjerte faktisk er en dansk tradition, og at det allerførste flettede julehjerte efter sigende blev skabt af  H.C. Andersen  tilbage i 1850’erne. Og den historie, hendes eget museum fortæller, er den videre fortælling om, hvordan julehjertet har udviklet sig.  

Eller som hun selv siger det: 
– Museet fortæller historien om at gøre det, der egentlig var en hobby, til en kunstart, og historien om at gå fra to stykker glanspapir til ni. 
 

På et af Lisbets nistrimlede julehjerter, kaldet "Den lille pige med svovlstikkerne”, ses f.eks. på den ene side et motiv af den lille pige siddende i live på risten, og på den anden side frosset ihjel næste morgen. 

Lisbet har hjerter, hun har arbejdet på i op mod to år, og som hun har gået til og fra og har krøllet sammen og har kasseret igen og igen for så i forsøg nummer noget nær 200 måske endelig at få alting til at gå op.
 

Julehjerter som kunstart 

– Ingen andre i verden end jeg som papirkunstner er i stand til at lave disse avancerede hjerter som en kunstart, fortæller Lisbet Lærke selv, og forklarer videre, at: - Ingen andre må ifølge den internationale sammenslutning af papirkunstnere, International Association of Paper Ma-kers and Paper Artists, IAPMA, bruge anerkendelsestitlen ”Woven Heart Artist”. Det er mine uefterlignelige flettede, asymmetriske hjerter, der er anerkendt som en selvstændig kunstart, dem med fra fire stykker papir og opefter, og som der ikke kan fremstilles skabeloner til, og hvor alle hjerter  har forskellige for- og bagsider. De er unikaer, der ikke kan kopieres. Der  findes derfor heller ikke andre steder i verden et museum mage til.  

Julehjerter som fireårig

Lisbet er autodidakt helt igennem. Hun arbejder også som kunstmaler, illustrator, specialmøbeldesigner, forfatter, sang-skriver og indimellem som statist og også skuespiller. Nogen egentlig uddannelse har hun aldrig fået.   

–  Men jeg har altid tegnet og malet. Jeg strikkede også som barn og lavede strikkeopskrifter. Broderede. Og kniplede. Jeg lærte det af min mor. Det var også hende, der lærte mig at flette hjerter. Jeg var omkring fire år, da mit første julehjerte lykkedes. 
– Men det var først som 44-årig, at jeg for alvor opdagede mine kreative evner, fortæller Lisbet, der forinden i 17 år var husmor, mor til tre og kone til en mand, der var ansat i forsvaret.

Julehjerter til den syge

Men i december 2008, da Lisbet gik hjemme og passede et sygt familiemedlem, fik hun den idé at begynde at lave jule-hjerter.  
Idéen kom ud af det blå. Måske kunne det muntre den syge op. Måske kunne det muntre hende op. 

Frem med skitseblok og blyant. Frem med glanspapir og saks. Og ud af anstrengelserne kom et tofarvet hjerte med en bjørn flettet ind som motiv.  Og uden hun vidste det, stod hun dér med det, der skulle vise sig at blive det første skridt ind på den vej, der førte hende selv videre. 
 

Julehjerter kaldes flettede hjerter

Lisbet laver sine hjerter i størrelsen 12  x 13 cm. Eller mindre, men aldrig større. For jo større, de laves, jo nemmere er de at kopiere. 

Hun sidder tit og arbejder på museet og bruger det som værksted. Men til  hverdag har hun også fred og ro her, for museet holder kun åbent for gæster i weekenderne frem til sidste weekend før juleaften.

Og så forresten fortæller Lisbet os, at hun slet ikke kalder sine julehjerter for julehjerter, men blot "flettede hjerter". Fordi som hun forklarer: 

– Det er kun i Norden, at det flettede hjerte opfattes som noget, der bare hører julen til. I andre dele af verden er det flettede hjerte også et kunstværk, der kan laves, ses og beundres hele året rundt.  

Obs. 

Julehjertemuseet, Kulturhulen,
Hovedgaden 58 C, 3220 Tisvildeleje,
holder kun åbent lørdage og søndage fra kl. 15 til 18 (frem til og med 18. december).