Gå dig til fred i sindet

Vi bliver flere og flere, der går. Går ture. Tager på vandreferie. Prøver kræfter med de gamle pilgrimsruter. Men har vi gang i noget, der handler om mere end motion og frisk luft? Ja, er der nogle, der mener.

Gåture er det nye sort.
Sådan kan man f.eks. læse på Dansk Vandrelaugs hjemmeside.
Tidligere på året var det også fremme flere steder, hvordan den spanske pilsgrimsrute Caminoen er blevet et hit igen. På ti år er antallet af mennesker, der har gået ad Caminoen og er nået frem til målet i Santiago de Compostela, steget med 160 procent: fra 100.000 vandere i 2005 til 260.000 vandere i 2015. (Kilde: dagbladet Politiken/DR) 
Vores egen historiske pilgrimsrute Hærvejen har fået et comeback. Netop i år blev Camønoen åbnet, en 175 km lang vandrerute henover Møn, Nyord og Bogø, og med stor succes. Her går det med andre ord godt. 
Men har vi gang i noget, der handler om mere end motion og frisk luft? " Ja", er der nogle, der mener.
Vi går, fordi vi gør oprør imod tidens krav om tempo og effektivitet, og fordi vi vil have fred indeni, fortæller en pilgrimspræst og en camino-vandrer i SØNDAG, og en klog professor forklarer også, hvorfor dét at gå¨er godt for både sjæl og legeme. 

Tre simple tips til flere skridt:

Janne går hver dag

48-årige Janne Dehn er en af de danskere, der har gjort det til en vane at gå hver dag.
Hun gør det ikke, fordi det er sundt, eller fordi hun føler, hun bør, men fordi hun simpelthen ikke kan undvære de daglige gåture. 
- Jeg behøver ikke at gå lange ture. Hvis jeg er ked af det, går jeg en tur. Hvis jeg føler mig stresset eller urolig, går jeg en tur.  Hvis jeg skal øve mig på et foredrag, så går jeg en tur. Og så snart jeg kommer ud at gå, er det som om, det hele bliver lidt lettere i hoved og krop. Men jeg går lige så tit uden grund eller formål, men bare for min fornøjelses skyld, fortæller hun.

Gik 860 km

Janne har også gået El Camino, pilgrimsruten tværs over Nordspanien fra øst til vest. 860 km vandrede hun fra Saint Jean Pied-de-Port i Frankrig ved Pyrenæerovergangen til Spanien og frem til den hellige pilgrimsby Santiago de Compostela og så lige det ekstra stykke ud til kysten, til Finisterre. En vandring, hun brugte en måned af sit liv på. 
- Men en vandring, der forandrede mit liv, siger hun.
- For mange, der går Caminoen, handler det om at kunne gennemføre, og måske gennemføre på en bestemt tid. Men når man står dernede, er det pludselig ikke så vigtigt længere. Det vigtige er mødet med andre mennesker og ikke mindst mødet med sig selv.

Gå godt med mørk chokolade:

Mere kærlighed

I dag har Janne stadig glæde af det, hun lærte på Caminoen. For selv om det er ni år siden, hun gik turen, er der noget, der er ændret for altid. Efter sin vandring skrev Janne også bogen ”El Camino – en rejse for krop og sjæl”, som både er en række rejsebreve og en informativ guide til Caminoen. Bogen kan købes online eller bestilles via den lokale boghandler eller evt. findes på biblioteket. 

– Jeg satte gang i en proces, hvor jeg opprioriterede alt det, jeg gerne ville have mere af i mit liv: kærlighed, tætte venskaber, fritid, frihed, sjov og latter. Samtidig skar jeg overflødighed, ligegyldighed og dårlig samvittighed fra.

– Desuden havde det uvante mod, jeg lagde for dagen ved at tage af sted, en afsmittende effekt i mange andre henseender. Jeg er klart blevet et modigere menneske, forklarer hun. 

Anette blev Danmarks første pilgrimspræst

For Anette Foged Schultz, 56, der i dag er studenterpræst og psykoterapeut ved VIA University i Horsens, blev i 2009 Danmarks første pilgrimspræst. Og for hende er der ingen tvivl om, hvad den stigende interesse for at gå og at vandre er et tegn på.
- Der er en bevægelse i verden, der gør, at mennesker begynder at vandre. En bevægelse, som jeg har formuleret mig frem til er en slags modstandsbevægelse imod tidens høje tempo, overfladiskhed og materialisme, siger hun og forklarer videre:
– Vi kan ikke blive ved med at følge med. Bevægelsen er et oprør imod et umenneskeligt højt tempo og det præstationssamfund, vi lever i. Og det er ikke et kirkeligt oprør, men simpelthen et eksistentielt oprør.

Mister et barn

Anette har været der selv, dér, ”hvor jeg var kommet til vejs ende”, som hun siger, og hvor det at vandre pludselig blev det, hun vidste, at hun skulle gøre. Da er vi er tilbage i 1998. Anette var præst på Fyn på det tidspunkt. Hun var gift, mor til en søn, og så mister hun et barn ved for tidlig fødsel.
– Det satte ligesom en stopper for mit liv. Jeg følte virkelig: Jeg er vejs ende, fortæller hun.
- Jeg blev sygemeldt. Måtte have en pause. Kom tilbage til arbejdet igen. Men fik orlov sommeren efter i tre måneder. Og da vidste jeg bare, at nu skulle jeg af sted på pilgrimsvandring. Jeg skulle ud at gå. Jeg var på flere måder nødt til at finde en ny vej. Og det blev Caminoen i Spanien, jeg valgte. 

Syv ting du ikke vidste om vandreferier:

Kontakt freden

Ligesom for Janne blev det også en forvandlende rejse Anette. Og hun blev så fascineret af at vandre, at hun tænkte: - Det må vi have integreret i kirken i Danmark. Det har Anette så arbejdet for og med igennem en årrække. Og hun holder stadig foredrag om emnet og arrangerer forskellige former for vandringer. Og når man stiller hende spørgsmålet: ”Kan man gå sig til fred i sindet?”, er hendes svar: 

– Det kan man, ja! Ikke sådan fred for evigt. Det er ikke magi. Men hvis man tager sig tid til at gå en længere pilgrimsvandring, får man en fred med sig hjem, som på en  måde bliver et rum i sindet, man kan gå ind i, når man er tilbage i dagligdagen med alle dens aktiviteter, og dér kan man kontakte freden igen. 

Professoren forklarer

Professor Bente Klarlund Pedersen kan give en række gode forklaringer på, hvorfor det er så sundt at gå ture, og hvorfor det ikke bare er kroppen, der har godt af det, men også hjernen:

 • Fysisk aktivitet gør os bedre til at håndtere psykisk stress og angst, og vi bliver bedre til at koncentrere os. Det giver velvære og glæde og påvirker følelsen af angst, stress og koncentrationsevne i positiv retning.

• Serotonin i hjernen øges, når man er fysisk aktiv. Det er meget sandsynligt, at de ændringer, der sker i serotonin-niveauet under fysisk aktivitet, har betydning for stemningslejet. Personer med depression har ofte lavt serotonin-niveau i hjernen, og stoffer, der øger serotonin-niveauet, er effektive i behandlingen af depression.

• Fysisk aktivitet påvirker også hjernens koncentrationer af noradrenalin og dopamin. Det er præcis den samme reaktion man tilstræber, når deprimerede mennesker får ordineret lykkepiller. Populært kan man sige, at muskler virker som naturlige lykkepiller. Det betyder med andre ord, at man gennem fysisk aktivitet kan øge chancen for at holde depressioner stangen eller simpelthen bevare glæden. 

• Stoffet dopamin fungerer som en slags belønningsstof i hjernen. Adskillige forsøg med dyr og mennesker har vist, at dopamin er et stof, der udløses i hjernen under indlæring, og at stoffet giver en behagelig tilfredsstillelse. Sex, mad og alkohol udløser også dette stof.  Og ved fysisk aktivitet øges aktiviteten i dopamin-systemet.(Professor Bente Klarlund Pedersen har skrevet om emnet i en klumme, der tidligere har været bragt  i Weekendavisen, og her har vi fået lov at bringe et uddrag). 

Prøv også at komme i gang med meditation: 

 

I gang med Jannes øvelser!

Hvis du har fået mod på at komme i gang med at gå, kunne du prøve nogle af Janne Dehns nemme øvelser af undervejs. 
Janne kalder dem selv "en slags gående meditation". Hun bruger bl.a. den slags øvelser i forbindelse med de walk-and-talk-kurser, hun står for hos Dansk Vandrelaug.
Prøv dig frem, når du går tur næste gang. Vælg en af øvelserne per gåtur. 

1) Ret din opmærksomhed mod din vejtrækning. Fokusér på trække vejret roligt ind og ånde roligt ud. Hold dit fokus dér - bare nogle minutter, og stille og roligt, mens du går.

Eller

2) Brug dine sanser. Enten samlet eller hav fokus på en sans ad gangen. Hvad kan du høre? Studér floraen, du passerer på din tur, f.eks. hvor forskellige træer er i deres farever, kroner, stammer og blade. Læg mærke til duftene omkring.

Eller

3) Læg mærke til din egen krop. Prøv at gå langsommere, end du plejer. Prøv at gå hurtigere. Hvad gør det ved din krop? Prøv at gå i stilhed også selv om I er flere, der går sammen. Hvad gør det ved jer?