4 stærke danske serier - og go'e gamle, danske film

Sort/hvid billede fra film - streaming

Der er rigtig mange danskere, der godt kan lide et nostalgisk gensyn med nogle af de go’e, gamle danske film, og mange af dem er heldigvis tilgængelige for streaming. Ugens film, "Bag de røde porte", er netop sådan en.

Ugens film: "Gøglerkongen" - en go' gammel en

Der er stadig rigtigt mange, der godt kan lide et nostalgisk gensyn med nogle af de go’e, gamle danske film. På Danskfilmskat.dk finder man tusindvis af film, fra dengang himlen næsten altid var blå, og der altid var en god rolle til Dirch Passer eller Ib Schønberg. 

Hver uge introduceres nye film; fra på fredag kan man således se eller gense ”Bag de røde porte” med IB SCHØNBERG og LILY BROBERG i rollerne som gøglerkonge fra Bakken og hans smukke datter. Også ”Solstik på badehotellet” fra 1973 med Dirch Passer og den kun tre år gamle ”Kartellet” med Anders W. Bertelsen er blandt ugens "nye" film. 

Se andre streaming-anbefalinger af 'Ugens film' her:

Kategorier og ekstramateriale

Siden er inddelt i kategorier som f.eks. "Stærke kvinder" eller "For fuld musik", hvilket gør det let at finde netop den filmgenre, man har lyst til at se. Der er også ekstramateriale på siden, bl.a. skuespilportrætter og interviews, bag om, filmhistorie og gamle reklamer med de populære skuespillere.

Billig fornøjelse

Det er ikke dyrt at få adgang til hele denne skatkiste af danske filmperler. Blot én krone koster det at prøve tjeneste i 14 dage, og derefter 39 kr. om måneden for 12 måneder.

WWW.DANSKFILMSKAT. DK

Læs SØNDAGs guide til streaming af tv-serier og -film

Danske serier

TAXA: Stig Thorboe skrev serien om det lille Krone-Taxa, og der blev lavet fem sæsoner og i alt 56 afsnit. Serien betød et gennembrud for flere skuespillere, bl.a. Trine Dyrholm og Peter Mygind. Kan ses på dr.dk, men bemærk, at de sidste afsnit er midlertidigt udløbet.

tv-film Taxa

ANNA PIHL: Serien, der har Charlotte Munch i titelrollen som ung politibetjent på Station Bellahøj, blev lavet over tre sæsoner 2006-2008 og kan streames på play.tv2.dk

LANGT FRA LAS VEGAS var forløberen til den endnu mere populære serie ”Klovn”, der også har Casper Christensen og Frank Hvam i de bærende roller. Der blev lavet 53 afsnit over fem sæsoner, og det er stadig rigtigt morsomt. Play.tv2.dk.

BLACK WIDOWS: Skandinavisk serie fra 2016 med en dansk, svensk og norsk kvinde i de tre hovedroller. Beate Bille er den danske. De tre mistænkes for at have slået deres mænd ihjel, og seriens første sæson er i ni afsnit. Endnu en sæson er planlagt. Kan ses på viaplay.dk.