Sund & skøn
Sådan påvirker salt dine organer
søndag 5.2.12
- Af Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media Foto: All Over Press
Der er brug for salt i maden – men hvordan er det lige, vores krop reagerer på saltet?
Vi får ofte at vide, at vi spiser for meget salt og skal skrue ned for saltindtaget. Men er salt virkelig så farligt for vores helbred?
Har du lyst til at modtage SØNDAGs spændende konkurrencer, inspirerende rejseguider og gode sundhedstips direkte i din indboks? Så tilmeld dig SØNDAGs nyhedsbrev lige HER.
Problemet med salt er, at det indeholder natrium, som binder vand. Hvis du spiser noget saltholdigt, vil væsken holdes tilbage i kroppen, og det trækker dermed ind i blodårerne.
Det øger blodmængden i årerne samt modstanden i kredsløbet – det får blodtrykket til at sige, og det påvirker bl.a. hjertet og hjernen.
Hjerteforeningen har lavet en liste over, hvilke organer salt og forhøjet blodtryk går ind og påvirker:
HjertetEt højere blodtryk sætter hjertet på overarbejde. Det slider naturligvis på hjertet – nærmere bestemt karvæggen i hjertets kranspulsåre. Det øger risikoen for blodpropper og fremskynder åreforkalkning.
Nyrer Når blodtrykket stiger, skal nyrerne udskille mere salt og vand. Det er forskelligt fra person til person, hvor godt nyrerne kan modstå meget salt. Nogle kan nemlig være saltfølsomme, og de vil opleve, at blodtrykket stiger endnu mere, når de spiser salt. Det højere blodtryk kan på sigt nedsætte nyrefunktionen.
Arterier Et højere blodtryk øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i arterierne.
Hovedpulsåren
Vores blodårer udvider sig generelt med alderen samtidig med, de elastiske egenskaber aftager. Det kan give en udposning på hovedpulsåren, som kan briste. Det er dog primært hos ældre mennesker, at dette kan ske.
Hjernen Det øgede blodtryk kan påvirke forkalkningsprocesser i de store pulsårer i hjernen, og det øger risikoen for at få blodpropper. Et forhøjet blodtryk øger både risikoen for blodpropper i hjernen samt hjerneblødning.
Kilde: Hjerteforeningen
Træn hjemme i stuen med produkter fra SØNDAGs webshop
 |
 |
 |
Et sjippetov er et enkelt men effektivt træningsredskab.
Sjippetov fra Moshi Moshi, 69 kr.
>> Køb det HER |
Z-box mono er en alsidig stepbænk, der kun optager lidt plads.
Der medfølger en dvd med 5 træningsprogrammer. 499 kr.
>> Køb det HER |
Yoga er blevet meget populært herhjemme, og er efter sigende både gavnligt for krop og sind.
Yogamåtte fra Karmameju, 299 kr.
>> Køb det HER |