1. Festspillene i Bergen...

...præsenterer kunst i alle genrer: Musik, litteratur, teater, dans, opera og billedkunst. Intet under at festspillene har opnået berømmelse som Nordens største musik- og teaterfestival. Fra 25. maj til 8. juni.
www.fib.no


2. Fløibanen

Intet besøg i Bergen uden en otte minutter lang tur med den legendariske kabelbane op til det 320 meter høje byfjeld Fløyen. Der kan være lange køer ved indgangen, men banen går fra tidlig morgen til sen aften, og man kommer overraskende hurtigt op til en fantastisk udsigt over byen, fjeldene og fjordene.
www.floibanen.no

REJSE-INFO

 



3. Museet Lysøen

Som et lille eventyrslot med løgkupler står Lille Alhambra, som da komponisten og violinvirtuosen Ole Bull døde i 1880. Nyd en kop kaffe på den lille café, den fantastiske natur og gå tur på en af de i alt 13 km vandrestier, anlagt på øen. Båd fra Buena Kaj.
www.lysoen.no

 

4. Bergenkortet

Du kører/sejler gratis i bus og båd og får gratis adgang eller rabat til museer og attraktioner med Bergenkortet, der koster 200 n.kr. for 24 timer, 260 kr. for 48 timer.
Købes på www.visitbergen.com


5. Colonialen Kjøkken

Om dagen er det sandwich, hjemmebag og delikatesser, der trækker gæster til den hyggelige butik på førstesalen af det lille hus på Nordneshalvøen. Men om aftenen åbner Ken og Laila Kristiansen døren til kælderen med seks runde borde, hvor de serverer dyr, men dejlig norsk-fransk gourmetmad.
Engen 8, www.colonialen.no



6. Hotel Havnekontoret...

...ligger midt på Bryggen i en elegant bygning præget af lokal historie og nybarok arkitektur. Inden døre uformelt, fashionabelt, komfortabelt med café au lait-farvede stole og sofaer. Men den fornemme adresse smitter af på priserne.
Slottsgatan 1, www.choicehotels.no



7. Skansen Pensionat

Et stykke oppe ad bjerget over Bryggen driver Jannicke Alvær sit lille pensionat, hvis stemning er som i et privat hjem.
Kun et af værelserne har eget bad, ellers er der bad på gangen og morgenkåber til gæsterne. Der er rift om de seks dobbeltværelser og to enkeltværelser til rimelige priser. Vetrlidsallmenningen 29, www.skansen-pensjonat.no

Kommentar

Gem
~Aller Media A/S © 2012 - www.aller.dk