Vi ser Line Gertsen tone frem på skærmen, når DR Nyhederne bringer dagens vigtigste nyheder. Her har hun siddet i værtsstolen siden januar 2008 og siden september i år har hun skiftet værtsrollen ud med rollen som korrespondent for den undersøgende journalistik, hvilket har betydet at seerne kan se Line Gertsen hver aften stå forskellige steder i landet.

Så det må kræve en vis styrke at have det job, Line har nu, samtidig med at hun er mor til to: Nis på 11, som hun har fra et tidligere forhold, og Nora på snart tre år, og som hun har sammen med kæresten Nikolaj Sommer, vært på »Deadline« på DR2.

LÆS MERE: Ud over at holde styr på nyhederne og sin familie så skal Line Gertsen også håndtere det at være et kendt ansigt. Læs her, hvordan hun har det med det.


Jeg er en nærværende mor

– Jamen, der er heller ikke plads til andet end mit arbejde og mine nærmeste i mit liv, som det ser ud nu. Det betyder også, at mine børn er meget sammen med mig, og at jeg kan være en nærværende mor, siger hun i et interview med SØNDAG og fortsætter:

– Jeg har for eksempel ingen hobby, jeg dyrker ikke sport, og jeg har kun en lille vennekreds. Hvis man vælger, som jeg har gjort, er man nødt til at vælge noget fra. Og jeg har ikke tænkt mig, at det skal gå ud over mine børn, så derfor lader jeg det gå ud over mig selv. Man kan sige, at jeg tilsidesætter mig selv, forstået på den måde, at lige nu kan jeg ikke alt det, jeg også gerne ville, som for eksempel at dyrke sport. Når mine børn engang flytter hjemmefra, så begynder jeg på alt det. Men lige nu har jeg ikke tid, siger hun.

I bunden af artiklen har vi samlet en masse billeder af Line Gertsen - alene og sammen med en masse af hendes tv-kollegaer

Det føles helt rigtigt

Og selv om der måske er nogen, der vil mene at det er fattigt at leve et liv uden en hobby og uden tid til at dyrke sport, så er det ikke noget der går Line Gertsen på.

– For mig føles det bare helt rigtigt. Udefra set kan man måske godt sige: Hvor er det fattigt, at hun ikke har en hobby eller en sportsgren, hun dyrker, eller har en masse venner, hun går ud og mødes med. Men jeg synes, mit liv er nøjagtigt, som jeg gerne vil have det, og jeg ville ikke lave en eneste ting om, selv om jeg kunne, siger hun.

LÆS MERE: En af de personer, som ofte er i DR Nyhederne, er landets statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her kan du finde ud af, hvordan hun holder sig i form - og hvordan hun overhovedet får tid til at dyrke motion.

Kommentar

Gem
~Aller Media A/S © 2012 - www.aller.dk