Aubergineruller med gedeost
tirsdag 17.8.10
- Af Begale Iuel-Brockdorff Foto: Bjørn Jakobsen
Til 2 personer
1 aubergine, så aflang som muligt
Olie
Ca. 110 g blød gedeost (1 lille rulle)
1-2 spsk yoghurt
Salt, peber
Lidt af hvert af persille, mynte og purløg
Rucola til servering
Skær auberginen i tynde skiver på langs og pensl med olie.
Steg skiverne på en pande, til de er bløde og begynder at tage farve.
Afkøl.
Rør gedeosten med yoghurt, lidt salt og peber samt hakkede krydderurter.
Læg en skefuld på aubergineskiverne, rul sammen og fæstn med en pind.
Server med rucola og evt. brød.